Det perfekte bælte?

Eller rettere, jagten på det.

Et udpluk af bælter jeg lige havde liggende.

Et bælte kan have flere formål end bare at holde bukserne oppe. Specielt når ens arbejde indebærer at man bærer våben til daglig.

Igennem mange år hvor jeg har skudt IPSC og været soldat, har jeg prøvet en del bælter, nogle deciderede konkurrence bælter, andre deciderede militært fokuserede bælter og nogle som er lidt mere specialiserede.

Jeg har ikke prøvet alle bælter og der er kommet nogle meget interessante bælter til de sidste par år.

I begyndelsen brugte man læder bælter, med udviklingen igennem årene, så blev de stivere og mindre tilbøjelige til at rulle over sig selv under vægten af pistol og udstyr.

I konkurrence verden udviklede man et bælte system, med et indre og et ydre bælte, hvor det indre bælte gik i buksernes stropper og ydre bæltet blev fastgjort udenom ved hjælp af velcro.

I den militære verden i tiden op til 11 september 2001, havde man typisk brugt et basis bælte M/45 eller M/96 til at holde sit pistol hylster og det var det. De gamle pistolhylstre kom jo med indbyggede lommer til ekstra magasin. Udvalget var ikke så stort og konkurrence bælter havde ikke rigtigt gjort sit indtog i den militære verden endnu. Enkelte benyttede sig af et enkelt lags rigger bælte, hvilket var ok til at bære et hylster med pistol til skjult bæring, men ikke til ret meget mere vægt fordi så foldede det over. Jeg havde en overgang et dobbelt lags riggerbælte, som virkede bedre.

Rigger bælte

Efter 2001 begyndte der at ske et indtog af konkurrence type bælter i den militære verden. Jeg brugte selv et gammelt Safariland konkurrence bælte en overgang i Irak i 2005-2011, samt legede lidt med mollebælter, riggerbælter og et Hellweg konkurrence læder bælte specifikt til jakkesæt jobs.

Vi begyndte nu også at bære mere end bare et pistol hylster i bælterne. Nu havde vi behov for at have ekstra magasin tasker i modsatte side, radioer og førstehjælps udstyr med, som også skulle bæres hele dagen og det satte større krav til stivhed og komfort, end de tynde riggerbælter kunne leve op til.

Konkurrence bælterne klarede stivheden fint, men komforten var ikke god efter en lang dag med sådan et fyldt bælte på. De var for stive, tykke og brede i den henseende.

Mollebælter kom ind i billedet omkring 2005-06 for mit vedkommende, jeg legede lidt med et Eagle padded warbelt, et Crye Low Profile bælte (Som bestemt ikke var low profile).

Eagle Molle Warbelt

De kunne bære alt hvad man kunne finde på at sætte på dem i god komfort hele dagen, men var store og relativt tunge og fordi de ikke var fastgjort via velcro til et inderbælte i bukserne, havde de en træls tendens til at bevæge sig rundt på kroppen.

Omkring 2011 kom Arc’teryx LEAF ud med deres H-150 Riggerbælte. Det brugte jeg i mange år primært som et almindeligt buksebælte, men legede lidt med det i et par bukser med hylster og tasker permanent monteret i bæltet. Til mine jobs var det dog af begrænset brugbarhed udover at holde bukserne oppe, da jeg kun havde gevær på de fleste af de jobs i den periode. Men meget komfortabelt hele dagen.

I 2014 fik jeg fat i et Crye Precision MRB (Modular Rigger Belt), som er et kryds imellem et konkurrence to-bælte system og et Molle bælte, hvor inderbæltet var forstærket og formet med en kurve, så det sad godt omkring hoften og yder bæltet med Molle webbing var en slags ærme trukket udover et tyndt bælte, som så blev monteret ved hjælp af velcro på inderbæltet. Det virkede faktisk rigtigt godt, selvom pistolhylsteret ikke sad så godt fast på yderbæltet, da stivheden var i inderbæltet. Det bedste ved det bælte system var det formede inderbælte og det var jeg meget glad for.

Øverst Crye Low Profile belt og MRB nederst.

På arbejdet har jeg igennem de sidste 6-7 år brugt bælter fra Sickinger, et par fra Safariland, et par Gunfighter bælter fra Orion Defence, og de sidste 8-9 måneder et Crye Range Belt. De er alle to-bælte systemer og alle på nær Crye Range bælte er lineære bælter uden formning til hofterne og de fleste benytter sig af store spænder som Cobra Buckles eller klik spænder som jeg bare ikke er fan af mere.

Efter jeg er blevet lidt tyndere og har mistet lidt padding på hofterne er jeg blevet endnu større fan af bælter med formning til hofterne. Det hjælper gevaldigt på komforten over en lang dag med et fyldt bælte på.

Da de fleste af mine bælter i dag er for store til mig, så jeg skulle ud og have et som passede ordentligt. Jeg har gået og overvejet et Blue Force Gear CHLK Belt i et par år, men det var lidt overkill med et load rated bælte, som er designet til at kunne spænde sig fast i en helikopter. Så jeg har ventet på at de ville komme ud med deres nye udgave, hvor det ikke var krævet til bæltet.

Så jeg bestilte et Blue Force Gear GRID Belt, da jeg fandt en forhandler i UK som solgte det.

GRID bæltet er et to-bælte system, med både formet inder og yderbælte, med en god stivhed og laser cut slidser til at montere tasker i.

Jeg var lidt usikker på de slidser der er lavet i bæltet og det viser sig, at jeg ikke kan få Molle tasker med stropper med plaststiver og trykknapper igennem dem.

Forskellige monterings anordninger

Alle soft straps med tuck tabs jeg har prøvet fra TYR, Tardigrade Tactical, Orion Defence og Paraclete passer. BFG Helium Whisper naturligvis også. Derudover passer Orion Defence Gunfighter bælte magasin tasker, Tek-Lok baserede tasker og velcro One Wrap tasker fra ESSTAC og det udleverede pistol hylster og magasintasker fra Safariland.

Jeg monterede mit SIG P320 IPSC Pistol hylster fra Double Alpha, 2 magasin tasker fra Orion Defence og 1 fra Safariland, samt BFG Micro Trauma Kit og en TQ holder fra Orion Defence og benyttede det sidste weekend til en IPSC Match.

Normalt, når man har skudt den sidste bane sådan en dag, er noget af det første man gør, at tage sit gunbælte af, fordi man pakker sammen og ikke gider gå med det mere efter en hel dag. Jeg havde ikke behov for dette fordi det er så forbandet komfortabelt, at man tror det er løgn. Så pakkede sammen i en times tid med bæltet på og tog det først af, da jeg skulle sætte mig ind i bilen til hjemturen.

Jeg er virkeligt overrasket over hvor komfortabelt det er at have på en hel dag med vægt i. Der var ingen ømme hofteben eller tryk punkter nogle steder. Jeg tilskriver det til den lette foring/padding af inderbæltet og udformningen af kurven på begge bælter.

Man kan få et lille Cobra spænde, som tilbehør til GRID bæltet, men jeg er ganske tilfreds med det spænde det kommer med fra starten.

Alt i alt, så mener jeg, at Blue Force Gear har knækket koden på at lave det bedste gun bælte, jeg har prøvet endnu.

Der findes andre producenter, hvis bælter jeg endnu ikke har prøvet, som ser interessante ud og flere af dem jeg har brugt har været ok gode, så det her skal ikke forståes som om andre producenters bælter ikke er gode. Der er bare ingen som når det her bælte i komfort i mine øjne på nuværende tidspunkt.

MLV Uniform – LW SR Pants – Førstehånds indtryk 2021

Efter at have modtaget jakken og brugt den et par uger, så besluttede jeg mig for at bestille bukserne fra MLV Tactical ved Inf-Wear.

Som beskrevet i går, fik jeg i første omgang et par i Medium Long, selvom jeg havde bestilt Medium Regular. En hændelig fejl og ombytningen gik nemt og hurtigt.

En ting jeg bemærkede var, at jakken kom i en pose, hvorpå der stod “Made in Bangladesh”, men det første par bukser jeg fik, kom i en pose hvorpå der stod “Made in Vietnam”. Jeg tog desværre ikke et billede af det, da jeg gik ud fra, at de bukser jeg fik tilsendt ved ombytningen, kom i samme type pose, det gjorde de så ikke. Der er ikke noget på posen som fortæller hvor de er lavet, men skal vi ikke gå ud fra de også kommer fra Vietnam?

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2255:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så får de ikke produceret deres ting i Bangladesh eller Vietnam og mener at poserne stammer fra Inf-Wears side.

Ikke at jeg har noget som helst imod, at ting er lavet i Asien, overhovedet. Grunden til jeg nævner dette er bare, at jeg kunne se at jakken og bukserne er lavet to forskellige steder og syntes det var interessant. Som på jakken var der sprinklet masser af sytråds stumper over bukserne her og der.

Igen var det tydeligt for mig, at der var hentet inspiration til designet fra andre producenter, hvilket ikke umiddelbart er negativt

Inf-Wears beskrivelse:

MLV – LW SR Pant, MultiCam Reference: 10100

MLV – LW SR Pant, Multicam

Light Weight Reconnaissance Pants fra MLV Tactical. 

Design:

Let og behagelig, nIR, og no melt/no drip kampbukser. Anatomisk snit i DuraStretch (MultiCam)  sikrer maksimal bevægelsesfrihed.

Vi anbefaler Tardigrade Tacticals Low Profile Laminate Belt til MLV LW SR Pants.

Danish Military Design and Development

Funktioner:

– Selvjusterende elastik i livet, som øger fleksibilitet og komfort.
– Bæltestropper giver mulighed for at benytte rigger belt og bælter som anvender Cobra-spænder.
– Dobbelt forstærket sædestykke.
– Justerbar højde på knælommer.
– Elastisk velcrolukning ved anklerne til at lukke bukserne om støvleskaftet.
– Webbing med trykknap til fæstning i snørebånd.
– To store forlommer. Højre side med indvendig knivlomme.
– Baglommer med velcrolukke.
– Low profile sidelommer med inderlommer til magasiner samt webbing øjer til fastgørelse af udstyr
– Forstærkede syninger på steder hvor buksen er mest udsat for belastning
– Knælommer med udvendig adgang passer både til hårde og bløde knæbeskyttere. Slidser i knælommerne gør at stropperne på en ekstern knæbeskytter kan føres igennem og fæstnes bag knæet. På den måde er det muligt at løsne stropperne – knæbeskytterne bliver i lommen. Kompatibel med f.eks. D30 knæbeskytter og Altas eksterne knæbeskyttere.

Materialer:
– 183 g Cordura NYCO
– DuraStrech (MultiCam)
– YKK lynlås

Farve: MultiCam

– – – – – – –

Der er igen et par ting i beskrivelsen, som ikke stemmer helt overens med virkeligheden.

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2250:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er deres produktbeskrivelser blevet opdateret, da der åbentbart er blevet copy pastet fra en ældre generation af uniformen.

Der er ikke justerbar højde på knæpude lommerne. De sidder, hvor de sidder.

Der er en kniv lomme i begge sider af front lommerne, ikke kun i den højre side. Så der er plads til en lomme kniv eller en surefire lygte i hver sin side.

Lårlommerne har godt nok et par indvendige lommer i hver side, hvori man kan stikke et P320 pistol magasin i hvert af dem, men glem alt om et 30 skuds alu gevær magasin eller noget større.

Jeg ærgrer mig en del over dette faktum. På mine Crye bukser har jeg altid benyttet den elastik strop i lårlommerne til enten min mobiltelefon eller evt. en flaske vand og det samme på mine SOD Gear bukser, så der er nogenlunde styr på det, når man bevæger sig. Det kan man ikke med størrelserne på de lommer, som der er her. Ikke engang den lille Rite-in-the-rain note blok passer ned i dem. Jeg har svært ved at se, hvad jeg skal bruge dem til, måske jeg bare skal fjerne den syning, som separerer de to rum?

Det var den diskrepans imellem beskrivelsen på websitet og virkeligheden, som jeg har bemærket på mit par bukser.

Materialerne er igen den samme lette stoftype, som jeg bedst kan sammenligne med det SOD Gear laver bukser i, super dejligt at have på, men så med tilføjelsen af noget Tweave Durastretch nogle steder.

Rent design mæssigt, så ligner det lidt at Arcteryx LEAF Assault Pant AR og Crye Precision G3 Combat Pants har haft sex og det her var, hvad der kom ud af det.

Overall designmæssigt, så ligner det et par Arcteryx LEAF Assault AR pants, men med nogle Tweave Durastretch paneler sat ind fra Cryes G3 Combat Pants og det virker faktisk meget godt.

Under bælte linien og over baglommerne, er der et Tweave Durastretch panel, samt et panel i skridtet og lige i den øverste del af knæpude lommerne.

Skridtet med Tweave Durastretch
Tweave Durastretch på øverste del af knæpude lommen

Forarbejdningen er flot og med forstærkede syninger, hvor der er brug for det.

En ting jeg bemærkede med det samme, jeg tog dem på var, at taljen var lige et par cm højere på MLV bukserne end Arc’s Assault Pants AR. Nu har jeg gået i Arc’s i nogle måneder og nogle gange har den lave talje givet mig hold i ryggen. Ja ja, jeg kan godt høre alle jeres kommentarer om, at jeg er en gammel nar osv og det har da sikkert noget med det at gøre, kroppen bliver jo slidt med tiden. Men efter at have gået i MLV bukserne konstant siden jeg fik dem, har jeg ikke oplevet det. Måske det indbyggede stræk i livet omkring taljen og de Tweave Durastretch paneler har noget med det at gøre også? Jeg er i hvert fald fan af hvordan de her bukser føles at have på og det piner mig egentligt lidt at indrømme, at de er meget mere behagelige at have på end de meget mere dyre Arcteryx bukser, men det er de altså.

Frontlommerne er rummelige, men med en lidt mere snævert skåret åbning, end både Arc og Cryes bukser.

MLV buksernes højde i taljen. Str Medium Regular. Fingeren på toppen af hoftebenets øverste punkt
Crye Precision G3 Field Pants Str. 34R, Fingeren på hoftebenets øverste punkt.
Arcteryx LEAF Assault Pant AR, Str Medium. Fingeren på hoftebenets øverste punkt.

Som i kan se er der forskel imellem de 3 par, med Arcteryx Assault Pant AR, som den med det laveste punkt. Sjovt nok, så sidder mine gamle Arcteryx Talos bukser højere.

Arcterys LEAF Talos pants, Str Medium, Fingeren på hoftebenets højeste punkt.

Bæltet, som de anbefaler at bruge i bukserne er Tardigrade Tactical Low Profile Belt. Jeg har prøvet nogle forskellige bælter af og fundet ud af at Tardigrades bælte, samt Orion Defence’s inder bælte fra et Gunfighter belt er et godt match. Jeg prøvede også det inderbælte fra pistolsættet fra Safariland til P320 og det passer også fint. Da jeg så prøvede at montere mit Arcteryx LEAF H150 bælte, så fandt jeg ud af at det ikke passede i bæltestropperne. Det kan godt vold mokkes ind, men det sidder ubehagelig og folder bæltet omkring stropperne. Inderbæltet fra TYR Brokos setuppet, kan også fint bruges, men cobra spændet skal afmonteres i den ene ende for at kunne flette bæltet igennem stropperne.

I hver side på hoften er der indsyet et lille webbing øje, så man igen kan sikre noget udrustning med noget snor.

Modificeret Tardigrade Tactical bælte
Orion Defence Gunfighter inder bælte
Safariland velcro inder bælte fra P320 pistolsættet.
Arcteryx H150 bælte
TYR Brokos rigger bæltet.

Lårlommerne har jeg skrevet lidt om, men generelt, så er de samme snit som på Arcs Assault AR, med et par tilføjelser, de to inderlommer og så har de ændret placeringen af webbing loops til montering af sikrings snor, igen til en bedre placering end på Arc’s bukser.

Lommerne til knæpuder er, som på Arcteryx kampbukser, tiltænkt at man har enten bløde knæpuder eller knæpuder med en hård skal indeni bukserne. De stikkes i fra bunden udenpå bukserne og åbningen er lidt stram, hvis man skal have noget med en hård skal ind i dem. Snittet på dem er tydeligt tiltænkt et par Arcteryx LEAF Combat Knee Pad og de passer også perfekt i med åbningen til remmene i den helt rigtige placering.

Man kan diskutere om knæpuder skal være udenpå eller inden i bukserne hele dagen lang, men hvis de skal være inden i, så må man forvente hurtigere slitage af stoffet udenpå knæpude lommerne. Crye løser det ved at have to forskellige slags bukser, Combat Pants med skallen stikkende ud igennem en åbning i knæpude lommen og så have et par separate bukser til interne knæpuder. Arcteryx har forsøgt at løse det problem ved at indsætte et stykke webbing ned på fronten af knæet, men desværre ser det sådan ud efter nogen tids brug.

Men i det mindste er der ikke huller på knæet.

Acrteryx LEAF Combat Knee Pad
Alta Altaflex Knee pads
Arcteryx til venstre og Alta til højre i billedet i lommerne.

Altas knæbeskyttere en en sej kamp at få ind i de lommer, men det går og der er masser af plads inden i til dem, åbningen de skal igennem for at komme derind er lidt snæver.

Man kan selvfølgeligt også bare bære dem udenpå bukserne, hvis man vil have ens bukser skal vare længere.

Jeg har prøvet lidt forskelligt i dem, også de skum puder, som er i Arcs Assault AR pants, og jeg foretrækker Crye Precision’s Airflex Field pads i dem.

Med hensyn til det panel af Tweave Durastretch, som er på toppen af knæpude lommerne, så mener jeg ikke det har en reel betydning, i hvert fald ikke med de typer knæbeskyttere, som jeg har afprøvet i dem, men det er cool nok, jeg har ikke alle typer, som findes derude.

Afslutningen af buksebenene ved støvlerne har både elastisk velcro flap og en rem med trykknapper til at gøre fast i snørebåndene, for at være sikker på at bukserne ikke render op over støvle skaftet.

Jeg har ikke nævnt baglommerne på røven endnu og det er fordi jeg ikke har benyttet mig af sådanne i årevis. Jeg gider ikke sidde ned på noget i de lommer. Men de er der, hvis man har brug for dem.

Overall vil jeg sige at MLV Tactical har ramt det rigtigt godt med hvad et par kampbukser i dag skal indeholde. Der er et par ting, såsom de inderlommer i lårlommerne, som er lidt kiksede og at knæet nok ikke er så holdbart som andre producenters løsning, men udover de to ting, har jeg svært ved ikke at være helt vild med dem.

Komforten er der ikke noget at komme efter, stoffet og pasformen er lige i øjet efter min mening.

Jeg har tænkt mig at tage kontakt til dem og give dem de input, jeg også har givet her og så foreslå, at de laver dem i sort, ranger green, sand og navy blå også. Jeg kan i hvert fald sagtens se mig købe flere par i andre farver til civilt brug.

Tilføjet: 12-04-2021 kl 2255:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er jeg blevet informeret om at de regner med at lancere dem i Ranger Green og Sort senere på året.

Det var så enden på mit førstehånds indtryk af MLV LW SR Field Pants, så forvent at se nogle Arcteryx bukser ryge til salg på grejsiderne på Facebook på et tidspunkt.

Hvis de falder fra hinanden indenfor et års tid, eller bliver slidt igennem på røven pga for meget kontorstol, så opdaterer jeg indlægget.

MLV Uniform – LW Field Shirt – Førstehånds indtryk 2021

Efter et signifikant vægttab, har jeg skiftet mange af mine selvindkøbte uniforms dele ud til mindre størrelser og nye ting har også fundet vej ind i skabet.

Jeg havde egentligt i lang tid jagtet en Arcteryx LEAF Recce Shirt AR, deres sommer kampjakke, til at færdiggøre resten af min Arcteryx LEAF Assault AR uniform, men da den var udgået fra deres 2021 kollektion, havde jeg egentligt opgivet at finde en ny i min nye størrelse, så jeg begyndte at kigge rundt på hvad der ellers var på markedet.

Da jeg var i gang med at bestille en ny Magpul IPhone case på Inf-Wear’s side, så jeg, at MLV lige havde udgivet en ny udgave/kollektion af deres kampuniform. Jo nærmere jeg kiggede på den, jo mere interesseret blev jeg.

Det var tydeligt for mig, at de havde hentet inspiration fra både Arcteryx og Crye Precision til deres design, men der var også nogle detaljer jeg genkendte fra andre producenter, feks. 5.11 Tactical.

Så i første omgang bestilte jeg så deres LW Field Shirt, som er en et-lags sommer kampjakke og fik den for lidt over en måneds tid siden og har brugt den på arbejdet lige siden.

Efter et par ugers tid bestilte jeg også deres LW SR Pants, som er deres kampbukser. I første omgang fik jeg ved en fejl tilsendt et par Medium Long i stedet for de Medium Regular jeg havde bestilt. Et hurtigt opkald til Inf-Wear og en returporto blanket blev mailet til mig og efter påsken modtog jeg så den rigtige størrelse og jeg har gået i dem lige siden da også hjemme. Et indlæg om dem kommer en af de følgende dage.

Da jeg i første omgang modtog jakken og egentligt blev ganske positivt overrasket, spurgte jeg på Tactical Facebook siden, om der var nogle, som lå inde med de high-end producenter som Arcteryx og Crye Precision’s udgaver af sommer kampjakke typen og om de var villige til at låne dem til mig, så jeg kunne lave en sammenligning med dem vs. MLV uniforms jakken. Der var flere læsere, som meldte ind og jeg fik et par stykker mere fra andre mærker også, så der var et godt sammenlignings grundlag. Jeg takker alle, som var villige til at stole på mig og låne mig deres jakker.

Så det jeg tænkte, med de her blog indlæg, er at beskrive de to uniformsdele og give mine indtryk, positive som negative, så i andre, som forbrugere, kan gå ud og lave et informeret køb, hvis i skulle have lyst til det.

Jeg er opmærksom på og det bør alle være, at mange normalt har et behov for at forsvare deres køb og det er et reelt psykologisk fænomen (Choice-supportive bias eller post-purchase rationalization) men jeg håber, at kunne redegøre sagligt via nogle punkter på design, funktioner og materialer, så jeg ikke virker partisk med producenten og ligner en ynkelig instagram “influencer” (Paid shill) Jeg har selv betalt for det.

————-

Inf-Wear-s beskrivelse:

MLV – LW Field Shirt, MultiCam Reference: 10098

Light Weight Field Shirt fra MLV Tactical.

Design:

Let og behagelig, nIR, og no melt/no drip Field Shirt. 

Danish Military Design and Development

Funktioner:
– Designet til at være kompatibelt med bære udrustning.
– Hybrid-krave, giver mulighed for at bære kraven være åben som en almindelig skorte eller lukket til beskyttelse imod vind og vejr.
– Tildækket forreste knapper, der muliggør ventilation og ingen fejllukning.
– Knaplukning ved manchetter og underarm.
– Formskåret facon og formskårede ærmer.
– Forstærket med dobbelt lag stof på albuer.
– Udvidelige brystlommer.
– En indvendig brystlomme til kort, telefon eller andre genstande.
– Albue lommer til bløde albuebeskyttere.
– Lavprofil skulderlommer med lynlås og velcro til afmærkning.
– Central placeret flap til rang afmærkning (Dansk) med velcrolukning.
– Velcro patch til navneskilt på højre bryst.

Materialer:
183 g Ripstop MultiCam af nylon/bomuld, nIR-kompatibel

Farve: MultiCam

———

Der er et par ting i beskrivelsen, som ikke hænger sammen med virkeligheden.

MLV jakken har ikke dobbelt lag stof på albuerne og der er ikke albuelommer til bløde albue beskyttere. Til garnisions brug er det ikke et problem, men da den hedder Field Shirt, så burde der være dobbelt lag stof på albuerne og lommer til bløde albuebeskyttere. Tilgengæld er de nemmere at folde op og sidder bedre end den udleverede sommer jakke.

Der er heller ikke knaplukning ved manchetterne, der er velcro i stedet. Dette er ikke umiddelbart negativt. Efter at have brugt jakken i en måneds tid, syntes jeg, at velcro er en bedre løsning. Hvis man f.eks går med et stort ur på håndleddet er det muligt at justere mere fint med velcro end med faste knapper. Men det er en fejlbeskrivelse fra websitet til virkeligheden.

Tilføjelse 12-04-2021 kl 2243:

Efter at have været i kontakt med MLV Aps, så er deres produktbeskrivelser blevet opdateret, da der åbentbart er blevet copy pastet fra en ældre generation af uniformen.

Nå det var så umiddelbart den diskrepans imellem beskrivelsen og virkeligheden der er.

Jakken er let og behagelig, lettere i stoffet end Arcteryx LEAF, Crye Precision G3, Platatac og US Army’s multicam uniforms jakke. Det tætteste jeg kan sammenligne det med er det stof materiale, som SOD Gear fra Italien laver deres bukser i. Super behageligt. Jeg har haft sådan et par bukser i 11 år nu i olivengrøn og det er de mest behagelige nylon/bomulds bukser jeg nogensinde har haft på. Om det så er ligeså holdbart, som de andre producenters tøj, er noget jeg ikke kan sige noget om på nuværende tidspunkt, men jeg har min tvivl om det vil holde ligeså godt, som feks en Arcteryx LEAF Recce Shirt AR fra et rent slide igennem perspektiv.

Designet er tydeligt tiltænkt danske forhold med rang flap på brystet og velcro til navneskilt. Hvis man er den type, som ikke bruger navneskilt på sin jakke fordi man skal være hemmelig nemmelig, så er velcroen også multicam, så man ikke render rundt med et stykke sandfarvet tomt velcro felt på brystet. En lækkerheds detalje, som også gør sig gældende ved alle steder hvor velcro er synlig på jakken, der er det multicam velcro.

Kraven kan flippes op og holdes på plads via velcro, så den kan beskytte halsen imod skrabe sår, når man bærer TYR vest eller M/96 Basis eller gevær remmen.

Når man strækker armene ud i skydestilling med enten gevær eller pistol, så forbliver jakke ærmet omkring håndleddet og ikke som på den udleverede sommerjakke, hvor den trækker sig halvvejs oppe af underarmen, som om den har en dødsangst overfor ens handsker.

Der er også lavet ekspansions folder på hver side af skulderen bagpå for bedre bevægelsesfrihed.

Bagpå svejer den også lettere ned over røven og der er ingen justering i livet, hvilket jeg ser som et plus, fremfor de jakker som har det. Airflow hjælper med at køle kroppen og snoretræk eller elastik i livet er kun ud fra et “se pæn” ud perspektiv til parade eller garnisions brug. Stop nu det pis.

Der er ingen udluftnings huller eller airflow paneler ved armhulen, hvilket er lidt ærgerligt, når nu selv den udleverede sommer jakke har formået at have et par huller der.

Jakken lukkes foran med knapper, der er ingen lynlås. Jeg er fan af knapper til en sommer jakke, da det giver bedre ventilations muligheder.

Knapperne er af den type, som kaldes “Slotted Buttons”, altså at de er fastgjort til tøjet, med en webbing rem i stedet for sytråd. I modsætning til den udleverede jakke, så er MLV jakkens knapper rigtigt syet på, uden den der latterlige lange webbing rem som vi alle er godt og grundigt trætte af. På MLV jakken er de store, større og nemmere end Arcteryx’s at åbne og lukke. Noget jeg har sat pris på, nu jeg har gået med en brækket hånd i gibs i en måneds tid.

De eneste lynlåse der er på jakken, sidder på lommerne på overarmene. Det er grønne YKK lynlåse, med et stykke nylon snor i og krympeflex til at holde styr på enderne. Ganske som på Arc’s Recce Shirt AR…Ja, jeg kommer til at nævne den flere gange, fordi de to jakker er meget ens på mange punkter.

For at tage lommerne på armene også, så er de lavprofil i forhold til den udleverede sommerjakke og endda også Crye’s G3 lommer. De ligner til forveksling Arc’s lommer. Den eneste forskel er egentligt, at inden i lommerne på MLV’s jakke, så er den række af webbing loops til at fastgøre sikrings snor til udrustning placeret bedre end på Arc’s udgave. Man stikker ikke en finger ind i de loops, når man stikker hånden ind i lommen, som jeg kan gøre på Arc’s jakke. Arc’s jakke har dog en simpel, men snedig, metode til at fastholde lynlåsen i lukket stand, som ikke findes på MLV jakken.

De to lommer på brystet er med velcro flap og har en ekspansions fold på den yderste side af brystet. Der er plads til skrive redskaber og en lille Rite-in-the-rain note blokke, den lidt større note blok er der lige akkurat ikke plads til.

Bag den venstre brystlomme er en indstikslommer, a’la en napoleon lomme. Her er designet klart taget fra en 5.11 Tactical skjorte. De skjorter har jeg benyttet i mange år i Irak og den brystlomme var et af de bedste design punkter på den skjorte, så virkeligt godt indarbejdet i denne jakke. Der er plads til ret meget i den lomme, kort, note blokke etc. så længe det er fladt og det er klart den lomme jeg benytter mest på jakken.

Sløringsmønsteret er Multicam, men virker en anelse mørkere overall i forhold til det vi har udleveret. Jeg ved ikke om det er stoffets sammensætning, som gør det eller det er bare den nyeste farve udgave af mønsteret. I hvert fald er det originalt mønster, da jeg har sammenlignet selve mønsteret imellem udleveret og denne og fundet sammenfald flere steder.

MLV Jakke og Arcteryx LEAF Assault AR bukser.

Overall er mit indtryk at MLV Tactical har ramt nogenlunde rigtigt i forhold til hvad en sommer kampjakke skal være, lige med undtagelse af manglende albue beskyttelse.

De har formået at tage nogle af de bedste design punkter fra andre producenter og sågar forbedret på nogle af dem. Hvis jeg skulle komme med et forslag udover klagen med albue beskyttelse, så ville jeg have vinklet brystlommerne, så åbningen peger ud af, således at når man har TYR vest på, så kan højre hånd række ind i højre brystlomme og komme direkte til og vice versa på venstre side. Men det er nok for ukonventionelt i nogles øjne.

Nu har jeg så formået at få fat i en ny Arcteryx LEAF Recce Shirt AR, siden jeg købte MLV LW Field Shirt og hvis jeg skal være helt ærlig, så vinder MLV faktisk over den i forhold til hvad jeg tager på på arbejdet, primært fordi der allerede er rang flap og velcro til navneskilt, men også fordi den er mere behagelig i stoffet. Folk der kender mig, ved ellers godt jeg er total dead bird fan.

Det skal dog siges, at da jeg pakkede MLV jakken ud af posen, fandt jeg mange løse tråde omkring på jakken og et enkelt sted på en af knapperne på fronten, hvor den syning som holder en knap, hang lidt i den ene side. Ikke at knappen var ved at falde af, men måske med tiden kunne det være syningen gik op, men indtil videre ingen problem.

Jeg smed den også i vaskemaskinen efter den første dag for at se hvordan farverne og stoffet holdt og om den eventuelt krympede. Farverne og stoffet holdt, knapperne forblev på og krympningen var minimal, hvis der overhovedet var nogen.

Så dette er enden på mit førstehånds indtryk af MLV LW Field Shirt. Hvis den falder fra hinanden ved almindelig garnisions brug indenfor et års tid, skal jeg nok opdatere indlægget.

Jeg arbejder videre på et indlæg om bukserne nu.

Min påklædning til koldt vådt vejr

Tænkte jeg ville dele mine erfaringer på dette område.

Det har nu groft set regnet uafbrudt i et halvt års tid nu.

Jeg ejer ingen bil mere og kører motorcykel hele året rundt og har gjort det de sidste 3 år. Jeg har 30 km på arbejde, så jeg har kørt en del i regn og stormfuldt vejr de sidste par måneder og jeg har endnu ikke frosset eller været gennemblødt, når jeg kom frem og ja, jeg kører som regel i uniform til og fra arbejdet.

For nogle år siden tog jeg en beslutning om, at jeg aldrig ville være kold og våd igen. Desværre er det ikke altid helt lykkedes at leve op til det, men kun fordi jeg nogle gange har været tvunget til at bruge visse udleverede uniformsdele.

Jeg opgav sådan set den udleverede kampuniform om vinteren for mange år siden. Bomuld er ikke godt, når det er koldt og vådt.

Sommer uniformen bruger jeg, så snart vejret tillader det, men den alm. kampuniform bruger jeg kun, hvis det er strengt nødvendigt.

Ok, jeg render ikke rundt ude i terrænet og kaster mig ned i alt muligt lort med mit grej på mere, men det har jeg nu gjort i tilpas mange år, så tag det her for hvad det er.

Underbeklædning:

Tættest på huden er som regel noget merino. Enten det udleverede Aclima eller noget tyndere fra Devold eller det udleverede sandfarvede korte undertøj. Det kender i, så ingen billeder her.

Mellembeklædning/isolerende lag:

Arcteryx LEAF Atom LT Jacket

Min mellembeklædning er 90% af tiden en Arcteryx LEAF Atom LT jakke i Crocodile farven.

Det er nok et af de mest alsidige og brugbare stykker tøj, jeg nogensinde har investeret i. Da der ikke er hætte på den, så passer den ind under alle jakker jeg normalt bruger, uden man ender med at ligne Quasimodo.

Den er tilpas tynd, til at man ikke overopheder og siderne på kroppen af den, er strækfleece, så den ånder fænomenalt. Jeg bruger den både indenfor, som udenfor.

Den har jeg nu haft i 3 år og den holder nok et års tid endnu, så er det Coreloft isolering færdig.

Så jeg er på udkig efter en afløser til den og har kigget lidt på Helikon-Tex Wolfhound. Jeg kender en, som har den i Camogrom sløring, som passer til Multicam. Han er glad for den og den har samme type stræk ved håndleddene som Atom LT.

Helikon-Tex benytter Climashield isolering, som Arcteryx LEAF i deres nye generation af jakker også er gået over til og prisen er omkring halvdelen af Arc LEAF, så det tæller også lidt.

Snugpak Sleeka:

For de dage, hvor jeg er en ynkelig lille frostknude, eller der er 0 til -8 grader, så har jeg en tykkere dynejakke fra Snugpak.

Jeg har faktisk 2 af de Snugpak Sleeka jakker. En i grøn, som jeg købte i 2001 i en Engelsk NAAFI store i Kosovo. Så den er 19 år gammel nu og den holder stadigt…19 år efter.

Den reddede mit liv i vinteren 2001-2002 på en bjergtop i Kosovo, hvor vi lå i nogle dage i bivuak og legede skjult observation imod et objekt og det begyndte at fryse og sne den første aften og holdt ved. I min ufattelige visdom havde jeg kun taget den tynde balkan jakke med som yderpåklådning, da vejret indtil da havde været godt. Hvis jeg ikke havde haft den Sleeka jakke med, havde jeg været miserabel hele tiden.

For et par år siden, købte jeg så en i Multicam også, bare for at være med på moden.

Med hensyn til pris/kvalitet ratio er Snugpak Sleeka et fantastisk produkt.

Eneste punkt på den, som trækker lidt ned, er afslutningen ved håndleddene.

Jeg har svært ved at retfærdiggøre overfor mig selv at investere i en Arcteryx LEAF Cold WX jakke til 3.500kr-4.500kr, eller en Carinthia MIG etellerandet, når min gamle grønne Sleeka fra 2001 stadigt holder og koster ca. 600-700kr fra ny.

Men hvis jeg vandt i Lotto, så stod den på fuld LEAF setup. Man er vel en Gucci grejluder 😉

De to Snugpak Sleeka jakker jeg har, er i strørrelse XL. Jeg kunne nok passe ind i en L, men med en XL, kan jeg tage den ude over kampjakke og vest og lukke den og holde varmen.

Jeg brugte dette i Kosovo, hvor man kunne stå i flere timer på et checkpoint om natten om vinteren for at holde varmen. I Irak om vinteren, hvor man stod i et tårn og observerede.

Som Infanterist, at have sådan en isolerende jakke i sin lille rygsæk og tage den på udover, når man har taget et objekt og går i venteposition, før man skal videre er guld værd. Det kan man bare ikke med den lorte fiberpels der er udleveret.

Yderpåklædning/Skal lag:

Det udleverede regntøj, når det regner.

Desværre går det nok ikke at bruge mit Arcteryx LEAF Alpha sæt i Crocodile farven til tjenesten i Lejren og jeg kan ikke retfærdiggøre at betale prisen for det i Multicam, som de vil have for det i PX-Shop.

For et par år siden lavede jeg et opslag og en video om, hvordan man bedst behandlede sit udleverede regntøj eller Gore-Tex generelt.

Men jeg må erkende, at efter jeg havde vasket og genimprægneret regnjakken 3 gange henover efteråret og begyndelsen af december, så gav jeg op og tog ned for at få det byttet på depotet. Jeg sang en klagesang for depotarbejderen og hun forbarmede sig over mig og gav mig et nyt sæt.

Sidste Søndag, 16 Februar 2020, tilbragte jeg dagen ude ved Selager Lade i Oksbøl terrænet, da det stormede og regnede, som om det var en syndflod kombineret med den ondeste Oksbølsky i mands minde.

Regnjakken holdt vandet ude fra overkroppen, men underarmene var våde. Det kan jeg leve med, da det kommer på alle jakker, når man bevæger sig, så kryber vandet op af armene. For at forhindre det i at ske, bør der nok være en gummimanchet, som på en tørdragt og det er nok ikke praktisk.

Regnbukserne har jeg opgivet at få til at holde vand ude. Der er simpelthen lavet for mange indstikshuller, så man kan komme ind til sine kampbukser indenunder, til at de kan holde vand ude. På trods af, at jeg havde et par helt nye regnbukser på, så havde jeg våde ben indenfor en halv times tid. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader designet på de udleverede regnbukser.

Min kollega, som også var der, havde ikke imprægneret sit regntøj og hans Buffalo Shirt indenunder regnjakken var blevet våd igennem regnjakken. Hans kampbukser var også blevet gennemblødte under regnbukserne.

VertX Smock

Strækbart vindtæt åndbart softshell materiale, holder til lette byger, men ikke mere end det.

Hætten har jeg fået den lokale Thai sweatshop syerske til at sy fast. Generelt er kvaliteten af syningerne på denne jakke af tvivlsom karakter og jeg har også fået hende til at fastgøre flere af knapperne. Men der er gridfleece foring i lommerne og hætten til at holde varmen med. Masser af lommer og ventilations muligheder under armene gør denne jakke til en god forår/efterårs jakke.

Arcteryx LEAF Combat Jacket

Når det ikke regner eller det kun er mindre byger, så bruger jeg en Arcteryx LEAF Combat Jacket 90% af tiden. Let strækbart softshell materiale, som ånder og holder vinden ude og let regn. Den er ligeså brugbar med bare en T-Shirt indenunder når vejret er mildere. Ventilations muligheder via lynlåse under armene.

Det bringer os til bukser.

Crye Precision G3 All Weather Field Pants

Om forår, efterår og vinter, benytter jeg Crye Precision G3 All Weather Field Pants, med interne knæpuder for at holde mine knæ varme, når jeg kører frem og tilbage på arbejdet på MC.

De er lavet af noget strækbart softshell materiale og varmere og ånder bedre end de udleverede kampbukser.

Når de bliver våde, tørrer de også hurtigere end de udleverede.

De er dyre, men de er det værd. Fik dem stærkt nedsat for 5 år siden fra USA, fortrød jeg ikke købte flere par dengang.

Arcteryx LEAF Combat Jacket og Atom LT jakke kombineret med Crye Precision G3 All Weather Field Pants er mit daglige go-to påklædning når det ikke er 15+ grader og ned til lidt under 0 grader.

Så den røde tråd her er strækbart softshell materiale, som yderpåklædning, når det ikke er døgnregn, merino og fiber jakke til isolering, Goretex som yderlag til lortevejr.

Lad os se hvad den Nordic Combat Uniform afprøvning ender med.

Jeg har store håb til, at det lykkedes at finde frem til noget, som virker effektivt og er tidssvarende med hensyn til at benytte forskellige lag i forhold til opgaven og ikke bare ende med 7 lag på lag af dårlige materialer, for at være halv våd og rystende af kulde.

Støvle vedligeholdelse

Fandt en video fra Trekitt, hvor de viser hvordan man bedst vedligeholder ens støvler både udvendig og indvendig.

Specielt er det vigtigt med støvler med vandtæt membran som Gore-Tex, som mange af de udleverede støvler i dag har, at få renset selve membranen inde i støvlen.

Hvis man ikke gør det, så fyldes porerne i membranen med stoffer fra ens fodsved og kan dermed ikke ånde mere og ens fødder bliver våde. Mange tror så fejlagtigt, at deres støvler er utætte og Gore-Tex membranen er slidt.

Personligt har jeg aldrig overvejet at rense mine støvler indvendigt og har tidligere tænkt at mine støvlers membran var slidt og støvlerne utætte efter et års tid, hvor det måske nok bare var manglende vask af membranen, som gjorde at ens fodsved ikke kunne komme ud igennem den, der gjorde fødderne klamme.

Så jeg har lært noget nyt og derfor deler jeg lige den her video med jer.

Brillesvin brillesvin

Hinke hinke colabund, du har briller, du er dum. Ha ha ha !

Åh den sang har vi moret os meget med igennem årene i 4/III JDR til at mobbe alle de ungkonser, som brugte briller.

Realiteterne er dog, at mange af os gamle tosser, trods dårlige odds, er kommet op i en alder, hvor vi selv er begyndt at have brug for lidt syns korrigering. *Bummer*

For mig selv begyndte det for et par år siden, hvor jeg til en kontrolskydning med pistol M49 (Neuhausen) spredte mine skud helt atypisk på 25 meter.

Jeg har aldrig været en superskytte på pistol, set i forhold til mit ego 🙂 , men med lidt træning er jeg nogenlunde hæderlig, vil jeg mene. Jeg kunne uden problemer skyde 95-97 point ud af 100 på den gamle K6 Vagtskydning, med flere sekunder i overskud på tidskravet, når jeg var færdig og B- Niveau on any given day.

Ved denne K6 kontrolskydning i 2017, kunne jeg efter de 5 første skud se, at den var helt galt.

Jeg er højrehåndet, så skyder med højre hånd, men jeg er venstre øje dominant. Dette har jeg dog trænet mig ud af for mange år siden, så jeg har altid skudt med højre øje på sigtemidlerne.

Efter de første 5 skud prøvede jeg at kigge på skiven med henholdsvis højre og venstre øje lukket. Skiven stod klarest med venstre øje.

For satan da!!

Næste 5 skuds serie prøvede jeg så at skyde med højre hånd og venstre øje.

Meget bedre samling. Halvering af omkredsen på de 5 sidste skud.

Bestod K6. Alt godt bortset fra synet på mit højre øje.

Så jeg gik til en optiker og fik lavet en sysntest og ganske rigtigt, mit højre øje havde ringere syn end mit venstre.

Jeg var pludseligt på vej til selv at være en af dem jeg havde været med til at håne i årevis, et brillesvin…

Jeg tog et kig igennem mine rødpunktsigter på mine 2 private pistoler og ganske rigtigt, den røde prik var ikke rund mere, men splittet op i flere dele.

Shit, fuck, lort!

Nu var jeg tvunget til at blive et brillesvin.

Fast forward et par år og jeg har, on and off, brugt briller i dagligdagen og til IPSC skydning i civilt regi.

Nu siger sikkerhedsbestemmelserne i Forsvaret, at man skal skyde med sikkerheds udrustning anlagt og det indbefatter handsker og sikkerheds briller med fragmentations beskyttelse.

Jeg har, de sidste par år, siden jeg fik briller, for det meste kun brugt mine synskorrigerende civile briller. Det samme har mine kollegaer. Det nytter jo ikke noget at stå på en skydebane til en kontrol skydning og ikke kunne se skiven eller sigtemidlerne klart, men overholde sikkerhedsbestemmelserne og være “blind”

Jeg fandt for nyligt ud af, at Forsvaret betaler for synskorrigerende indlæg til fragbriller.

Halløj!

Så jeg spurgte på min private FB profil om hvordan man fik fat i sådan noget?

Gå til din forsyner og få en rekvisition og så i Synoptik og få lavet dem.

Medbring dine briller og indsats.

Fedt!

Men så gik der jo taktik i det…

Jeg har jo Oakley M-Frames og har brugt dem eksklusivt siden midt-90’erne, med opgradering når nye modeller var udkommet. Man kan jo ligesågodt se godt ud, hvis man alligevel skal dø på en eller andet himmelfarts kommando. (Udtalt på tysk, lyder det bedre)

Jeg havde, på daværende tidspunkt udleveret et par fragbriller fra Revision. Der var også ESS Crossbow tilgængeligt. Disse 2 modeller er vist omkring 10 år gamle i systemet.

Der er nye fragbriller fra Wiley X på vej ind i systemet, men da jeg gik på depotet i slut November var de ikke til udlevering endnu. På trods af at de papirer jeg havde set, så skulle de havde været indført i 2 kvartal 2019. Depotet i Oksbøl sagde December engang.

Men utålmodig som jeg er, spurgte jeg om de ikke havde de ESS briller med styrke indsats tilbehøret? (I had a cunning plan)

Det havde de, men kun hvis jeg skulle have styrke indsats. Jeg fremviste rekvisitionen og fik brillerne med RX-tilbehør.

ESS er ejet af Oakley og deres styrke indsatser er identiske og kan skiftes imellem de 2 mærker…. Men alligevel ikke med helt ens effekt fandt jeg ud af.

Anyway, jeg fik byttet mine Revision briller til ESS Crossbow med styrke indsats tilbehøret.

Sjovt nok, i ugen efter jeg havde spurgt om dette emne på min private FB profil om denne ESS/Oakley sammenhæng og kom ned på depotet for at få dem udleveret, så havde der været ret mange og spørge efter lige netop ESS brillen, sagde depot folkene. Citat: “Den sidste uge har der været mange og spørge efter ESS brillen specifikt”

Det var alligevel lidt sjovt. Der må være mange brillesvin, som følger mig 😜

Men det er måske lidt sigende for informations niveauet i Hæren. Jeg vidste, at man kunne få skærmbriller betalt, hvis ens job indbefattede at glo på en skærm, men vidste ikke noget ud over dette. Jeg har jo aldrig været et brillesvin.

Anyway, jeg fik, tidligere på året, et par af de Wiley X Vapor briller, som var med i testen og har brugt dem i lidt over et halvt års tid.

De er ok, bedre og lettere end både ESS Crossbow og Revision brillerne. Styrke indsatsten kom med i sættet jeg fik, sammen med klar, mørkt og “orange” skærme og en pals kompatibel taske foret med noget soft fleece agtigt stof og en antidug vådserviet.

Men værende en fashion conscious grej luder som jeg er, var dette ikke brillen jeg valgte at få lavet min styrke indsats til.

Til alle andre som ikke er grejludere og Oakley tilhængere, vent med at få lavet jeres styrke indsatser til Wiley X Vapor brillerne er på jeres depot.

Hvorfor så det?

I bestemmelserne er der nogle krav til overholdelse af nogle specifikke fragmentations ratings.

Oakley overholder disse krav, så alle deres Standard Issue briller, som M-Frames 2.0, 3.0 og Alpha overholder disse (Samt alle de andre i deres SI sortiment)

Men!!!!

Som jeg har fundet ud af, efter jeg fik mine styrke indsatser tilbage fra Synoptik i fredags, så passer disse forskelligt fra ESS til Oakley’s.

Synsfeltet igennem styrke indsatsen er anderledes.

På ESS Crossbow kigger jeg igennem den nederste 1/3 del af glasset men på mine M-Frames Alpha kigger jeg igennem midten af glasset.

Dette er vigtigt, da næse stykket på begge briller skal skiftes ud med det, som hører til RX insert tilbehøret, som kommer med ESS brillen. Der er seperat ESS og Oakley i samme tilbehørspose i sættet fra depotet. Disse næsestykker kan ikke tilpasses dit hovede. De er faste.

Jeg var heldig, at mine Oakley M-Frame Alpha’s (Som jeg havde tænkt mig at bruge istedetfor de udleverede alligevel) passede med det glidende overgang Synoptik mente jeg skulle have, på trods af at jeg havde brillerne med ind til Synoptik i Varde, så ville de ikke se på hverken brillen eller instruktionerne som fulgte med, som havde instruktioner til hvordan brillerne skulle sidde og hvordan glasset skulle skæres.

Så for alle jer andre, som har brug for styrke indsats til fragbrillerne, vent indtil Wiley X Vapor (Til SRS) er på depotet, fordi næsestykket derpå er justerbart.

Se billeder.

ESS Crossbow:

Midt til nederste 1/3 del af glasset, midt i den glidende overgang, alt sløret i sysnfeltet.

Oakley M-Frame Alpha:

Midt af glasset, over den glidende overgang.

Kan se klart på distance og i den nederste del af glasset ting tæt på, som f.eks. mit ur på armen.

Wiley X Vapor L:

Justerbart næsestykke gør at man kan justere brillen så synsfeltet er hvor det skal være.

Nu er der ikke noget styrke korrigerende glas i ESS eller Wiley X brillerne på billederne, men billederne giver et godt billede af at justerbare næse stykker giver mere fleksibilitet og er grunden til at man nok bør vente indtil Wiley X er på depotet, før man får lavet sine styrke indsatser og vil være fremtidssikret, hvis man smadrer eller ridser sine fragbriller.

For os fashion conscious krigere, som hænger til Oakley M-Frames, sørg for at optikeren ser på dig med dine Oakley M-Frames og styrke indsats monteret på, før de laver målingen og glidende overgang i indsatsen.

Skulle jeg gøre det om, vidende det jeg ved nu, så havde jeg valgt at gøre det i de Wiley X Vapor RX Inserts jeg fik givet.

Så tænk lige over det, før i farer ud og får lavet styrkeindsats på Statens regning til jeres fragbriller.

RX tilbehøret til Oakley/ESS kan købes på nettet hvis i har brug for det og depotet ikke har det eller ikke vil udlevere det, fordi i har Revision Sawfly udleveret, men har privat indkøbt Oakleys, fordi de er mere cool (Og det er de)

Hele dette indlæg har fået mig til at tænke lidt over vores eget indtryk af os selv. Men det er vel ok at være lidt forfængelig med, om man ser godt ud i sit grej, ikke?

Det sidste billede ens famile får af en, er vel på rampen af en PMV eller en Heli, inden man dør, så det er vel ok, at man gerne vil se godt ud på sit sidste billede, ikke?

Links:

Authorized Protective Eyewear List (APEL®)

Current as of 2 July 2019

Qualified Products List (QPL) is a list of manufacturers who have had their products examined and tested and who have satisfied all applicable qualification requirements for that product. The QPL for eyewear protection is the Authorized Protective Eyewear List (APEL®). The following eyewear meet Army standards for ballistic protection.

https://www.peosoldier.army.mil/equipment/eyewear/

At følge denne er nok ikke helt galt i byen.

Alle briller på denne liste opfylder kravet jvf Forsvarets bestemmelser til fragmentations ratings.

Tilføjet 14 2325 A Dec 2019

Her et par billeder af det sæt fra afprøvningen jeg fik stukket i hånden:

Nyt uniformssystem rygter

Så er de 4 forskellige prækvalificerede producenters uniforms systemer udleveret til testfasen.

Som en kollega sagde: “Det ligner jo sådan noget rigtigt outdoor tøj. Utroligt, at det har taget Forsvaret så mange år, at finde ud af, at vi rent faktisk opholder os meget ude i naturen.”

Da jeg så havde grint lidt af det, begyndte jeg at kigge lidt nærmere på de billeder, som der var udgivet på henholdsvis FMI’s side og på “Krigerens” artikel.

FMI skriver selv, at dette store projekt har tiltrukket de helt store spillere på markedet i uniformer. Så er det store spørgsmål jo så hvem de er?

Jeg har bemærket nogle ligheder med eksisterende producenters kollektioner af tøj, som naturligvis kan være passet lidt til, så de passer til militært brug. Jeg knytter et par kommentarer til hver enkelt af de viste 4 kollektioner.

NCU 1:


Bukserne på NCU 1 ligner noget fra Norrøna Finnskogen kollektionen. Jakkerne ser ud til at kunne udvides i brystregionen hvis man har patter. Godt for kvinderne og os godt polstrede mænd 🙂

Opdatering: Eller også er det en måde at tilgå sin udrustning på platecarrier under jakken eller ventilere. Interesant.

——

NCU 2:

NCU 2: Interessant med en asymmetrisk lynlås ved halsen og hætten på jakken. Desværre lader det til at hætterne kan tages af og der er en masse velcro overlapning. Lynlåsene til brystlommerne helt inde ved midten af jakken. Nej, ikke fan. Lårlommerne på bukserne på NCU 2 er jeg ikke fan af. Hvis man putter meget i dem og det sidder foran på låret, så bliver det træls at gå med og ligge ned på jorden med. Men jeg kan godt se hvorfor de var nødt til at lave dem sådan, da der sidder en lynlås på siden af benet.

——

NCU 3:

Hele snittet på uniformen NCU 3 og knapperne, lommerne og hætten ligner noget fra Arcteryx LEAF kollektionen. Personligt havde jeg gerne set brystlommernes åbning vende ud af, som på den gamle Paraclete SOF BDU istedetfor, men de er flade og skråvendte i det mindste. Krigeren har et billede af en kvinde med en skaljakke på og hætten oppe. Det ligner også til forveksling Arcteryx design.

—–

NCU 4:

NCU 4 er så lidt jokeren, jeg har virkeligt ingen ide om hvem producenten kunne være. Knæpuderne i lige den version, syntes jeg ikke jeg har set før. Det jeg gerne ville se var at lynlåsene på brystet, var ude i siden istedetfor inde imod midten ved lynlåsen. At komme ind i sådanne lommer er noget møg med en platecarrier på.

Generelle observationer:

Hætter ser ud til at kunne lynes af. Ikke fan. Faste hætter er bedre. Tilgengæld lader de til at være dejligt store.

Det lader til at der ihvertfald er kampskjorter med, det kan man se på de billeder “Krigeren” har lagt op. Lur mig om de ikke ligner Arcteryx…

Bukserne lader alle til at have plads til knæpuder, enten internt eller semi-eksternt. Alle bukserne er designet til at gå helt ned over støvlerne. Det bliver de, som går meget op i parader og bukser stikket ned i støvlerne, nok ikke fan af. Men jeg er fan.

Brystlommer på jakker: Hvis man ikke kan komme til disse brystlommer, når man har sin TYR platecarrier på, hvad er så meningen med at have dem? Er det en kampuniform eller er det en uniform, som skal se pæn ud hjemme i garnision? NCU 3 er den kollektion, ud fra de frigivne billeder og lidt spekulation, som er den eneste som forsøger at takle dette problem. Dets lommer er vinklede. I mine øjne bare den forkerte vej. Paraclete lavede for ca 20 år siden denne udgave af en tynd kampjakke til brug under en platecarrier. Rigtigt vinklede lommer.

Paraclete SOF BDU:

Bemærk at lommerne på denne Paraclete SOF BDU er vendt udad, så man kan komme til indholdet i lommerne fra siden, når man har sin platecarrier på. Stadigt det bedste design, hvis man ikke har en kampskjorte på, altså.

Opdatering: NCU 1 forsøger muligvis også at løse problemet via de lynlåse på siderne af brystregionen. Interessant.

Siden hen er kampskjorterne så kommet til og måske er en tynd kampjakke i dag ikke så relevant i en ørken eller et tempereret klima, hvor man bærer beskyttelsesvest hele tiden. Men i en jungle, hvor man ikke bærer beskyttelsesvest, fordi man ville overophede, så ville den være relevant og til garnisions brug om sommeren naturligvis.

Så måske NCU 3 (*host* Arcteryx LEAF *host host*) alligevel har ramt plet.

“Vi gør op med lag på lag-principet” – Æh nej. I gør op med et forældet tøjsystem, hvor man skulle have 7-8 lag på, af materialer som var uegnede, for at holde varmen, når det rigtigt blev koldt. Producenterne benytter sig alle af lag på lag princippet. Men det er den rigtige måde at lave sine lag på lag-system på, med de rigtige materialer, så de kan tilpasses til hvilke opgaver eller vejrlig man kan komme ud for.

Nu er det så tid til at slippe rygterne løs.

Opdatering: Crye Precision ER med iblandt de 4 test kandidater.

Jeg har hørt Arcteryx, Carinthia, Fjellraven, Norrøna, Crye Precision, Outdoor Research og Patagonia nævnt, som værende iblandt de 4.

Rygter fra Rygters Bureau vil vide at det drejer sig specifikt om de første 4 jeg nævnte. Jeg kender ikke svaret, da jeg ikke har set andet end de frigivne billeder og vil derfor ikke være påståelig og sige, at dette er korrekt, men det er rygterne.

Arcteryx, fordi det ligner til forveksling noget fra deres LEAF kollektion.

Carinthia, fordi vi allerede har nogle af deres produkter, så de er nok prækvalificeret.

Norrøna og Fjellraven fordi de er nordiske firmaer som lave knaldgodt outdoor tøj.

Tag det for hvad det er, rygter på en fredag aften, godt spædet til med god fransk og belgisk øl.

Hvis nogle af jer har noget konkret, så send det endeligt til mig, jeg er altid nysgerrig.

God weekend!

Links til FMI’s oprindelige indlæg:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/Nytnordiskkampuniformsprojekterg%C3%A5etinditestfasen.aspx

Handsker i 2019

Så er det 2 år siden jeg brokkede mig over verdens ringeste handsker.

Der er sket lidt siden.

De i midten på det nederste billede er de nyeste, jeg har fået på depotet.

På flappen dateret 2018 og benævnt Combat Glove 09 (Mener at “09” er størrelsen)

Jeg har nu haft dem i en måneds tid og brugt dem til lidt af hvert, fra skydebanen med GV M/10 og LMG M60 til MC kørsel dagligt og sågar have arbejde.

Går ud fra de er flammehæmmende, da materialet minder om andre flammehæmmende handsker jeg har.

De er ikke tynde i læderet på håndfladen og fingrene, som nogle af de andre handsker, jeg har brugt igennem tiderne, men jeg skal lige bruge dem lidt til pistol skydning først før jeg kommer med en endelig dom over dem, men de bliver nok ikke slidt igennem på håndfladen som de Mechanix jeg har. De holdt kun til 2 dage på skydebanen med SIG P320, så var de slidt igennem.

De er også touch screen kompatible og har beskyttelse på knoerne og omkring fingerspidserne for at hindre slitage vil jeg tro..

Længden af dem er lige præcist, så man kan have sit armbåndsur siddende og kan se hvad klokken er, uden at skulle rode med enten ærmet eller handskerne.

Jeg har selv måttet stikke hul, i den læderflap til at trække handsken på med og det gør den kan hænge i en lille S-biner karabin eller lignende.

Er dette måske handsken, som vil opfylde de krav en infanterist har?

Hvad siger i andre?

Nogle af jer, som har brugt dem længere og kan komme med erfaringer?

Orion Defence NVG Counterweight Pouch til Cobra Hjelm M/12

Alle, som har gået med Natbriller (NVG) i bare kort tid, vil nikke genkendende til at hjelmen ikke er i balance. Jeg har hundredevis,  hvis ikke langt over tusind timer med NVG på hovedet og der har bare aldrig været en ordentlig montage/facemask system udleveret til os dødelige, som gjorde det tåleligt. Med PVS-7 facemask, fik man ømme kæber og trykpunkter på panden. Med hjelmmontagen på en Hjelm M/96 var det helt umuligt at holde den i samme position foran øjnene hele tiden.

(Eneste grund til jeg ser nogenlunde happy ud, er at jeg har taget PVS-7 af facemask)

 

Med PVS-14 og Cobra Hjelmen betyder det, at man får ondt i hovedet, som regel et sted på panden pga. tryksteder, når man forsøger at stabilisere hjelmen via det indbyggede justerings system. For mig tog det ca. 10-15 minutter, før det begyndte at blive ubehageligt og så er en hel nat altså lang, når man har NVG på hele tiden.

For at undgå dette, er man nødt til først at bringe sin hjelm i balance. Dette gør man, ved at montere en modvægt bagpå hjelmen.

Der har været flere udenlandske producenter, som har lavet tasker til modvægte, så man kan bringe balance på hjelmen. De fleste af dem har indeholdt mindre fordelings rum til AA, AAA og CR123 batterier og evt en MS2000 strobelygte eller haft bly eller andet tungt metal, i en eller anden udformning.

Hvis man vil gå seriøst til værks med, at balancere sin hjelm, skal man først se på hvad vægten, man smider på foran hjelmen, altså NVG med batteri isat og montagen, vejer.

På min køkkenvægt vejer en Natbrille (PVS-14) med batteri og montagen: 554 gram.

Det vil sige, for at bringe balance på hjelmen, når NVG er monteret, så skal der være en tilsvarende modvægt monteret bagpå. Ideelt set nøjagtigt samme vægt som foran.

Nu er blyvægt ikke særligt smart at gå rundt med. Selvom det nok, rent størrelses mæssigt, er den fladeste løsning. Så det skal helst være noget, som i forvejen er en del af ens udrustning, som man alligevel skal have med, så man ikke render rundt med død vægt.

Orion Defence har tidligere leveret nogle NVG modvægts tasker specielt til nogle “Luftwaffe” gutter, som specifikt blandt andet skulle have plads til en MS2000 strobelygte, så Orion Defence har erfaring i at finde gode løsninger tilpasset specifikke opgaver.

Orion Defence har nu lavet en modvægts taske kaldet Counterweight, Cobra M/12, som passer på den udleverede Revision Cobra M/12 hjelm og den er den bedste udgave af en modvægts taske, jeg har oplevet endnu.

Den er beregnet til at tage et PRC-152 batteri og et knæklys forneden. Således at den spiller fint sammen med den udleverede udrustning og standarder for IFF.

Et 152 batteri vejer 377g.

Tasken fra Orion Defence vejer i sig selv 39g og med et IR knæklys monteret 59g.

Hvis man så regner det ud, ligger man på en modvægt bagpå på 436g.

En difference på 118 g. Dette er nok tæt nok på til, at balancere hjelmen nogenlunde stabilt. Hvis ikke, kan man tilpasse vægten bagpå ved at velcro nogle AA,AAA eller CR123 batterier på velcroet på tasken over selve lommen.

 

Montering:

Jeg monterede tasken, ved at tage den bagerste skumpude dims i nakken, ud af hjelmen og føre de to one-wrap velcro stropper ind i hjelmen og så montere skumpuden igen. Jeg var påpasselig med at sætte den korrekt, således, at de to elastiske stumper stykker til knæklys sad korrekt ved kanten af hjelmen.

Derefter flipper man tasken op og monterer den på velcro stykket på bagsiden af hjelmen. Eller man kan også gøre det omvendt, altså placere tasken udenpå først, men dette var fremgangs måden, jeg brugte.

Tasken er forsynet med velcro udenpå, både på flappen, som den fastgøres med og på selve låget på tasken. Her kan man så montere andre ting, som IR-reflektorer strobelygte eller lign. Orion Defence har lagt et IR-reflekterende firma logo mærkat med i indpakningen, hvilket er en fin gestus. Orion Defence er også leverings dygtige i andre IR-reflektor mærkater, så som national flag, enheds markering osv. som jeg også har benyttet i nogle år.

I praksis:

Da jeg ikke har adgang til et 152 batteri, så har jeg testet tasken, med perfekt balance, ved hjælp af en blyvægt i den.

Jeg gik en tur en nat, på et par timer med hjelmen og NVG og Orion’s modvægts taske, med en samlet (Taske+bly) afstemt vægt på 550 gram og oplevede ikke nogen problemer med trykpunkter eller hovedpine. Det var selvfølgeligt stadigt trælst, at gå med hjelmen og især en så tung hjelm, med NVG og modvægt, men i det mindste, fik jeg ikke hovedpine af vægten og NVG forblev i position foran mit øje, uden, at jeg skulle justere på hjelmen flere gange under turen. Under de mørke øvelser jeg deltog i efterfølgende på Bykamp kurset, havde jeg heller ingen problemer.

Summa Sumarum:

Hvis du går med natbrille og er træt af at få ondt i hovedet og justere på din hjelm hele tiden, så burde du nok tage et seriøst kig på Orion Defence’s Counterweight, Cobra M/12 taske. Jeg går ihvertfald ikke med NVG uden den fremover.

110% Tactical.dk godkendt

 

Kontakt Orion Defence på Facebook her: https://www.facebook.com/oriondefence.eu/

Orion Defence TYR M/12 opgradering Del 2

Orion Defence producerer også tasker, som kan bruges i forbindelse med TYR M/12 platecarrieren eller Brokos bæltet.

Den mest interessante, er det elastiske 3 magasin panel, som er designet til at erstatte det, som sidder på TYR M/12’s front.

I modsætning til f.eks Blueforce Gear’s TENSPEED 3 magasin taske, så er Orion Defence’s panel designet til at passe i de 3 slidser, hvor front panelet er fastgjort på TYR.

Panelet holder, som TYR’s panel, 3 stk 5.56 magasiner og intet andet.

Der er ingen sikkerhedsstropper over toppen af magasinerne, som på TYR’s panel, da dette ikke behøves fra et fastholdelses synspunkt. Panelets ydre materiale er primært elastisk stof, kombineret med en inderside, hvor der er et stykke materiale med non-slip, som gør, at de ikke falder ud af tasken, selvom man står på hovedet.

Under taskerne er der en flap med 3 huller, hvilket er med til at give bedre greb med fingrene, hvis man skal have panelet rykket op for at komme ind og ud af platecarrieren.

Fronten af tasken er forstærket med noget cordura laminat, som også har laser skårede slidser, så man kan montere PALS/Molle kompatible tasker eller et lignende panel udenpå. Disser stikker et stykke op over kanten på elastikstoffet og giver hermed mulighed for hurtigere og nemmere at få isat et magasin i tasken, i forhold til en BFG TENSPEED taske, som kan være ret enerverende at rode rundt med, specielt hvis man forsøger kun at benytte en hånd til det.

Personligt ser jeg ingen grund til, at man skal monterere flere magasiner udenpå panelet, men det er godt med muligheder, sålænge det ikke vejer mere og det gør laser skårede slidser i forstærkningerne ikke, i forhold til webbing remme syet udenpå en taske. Men måske i lige din funktion, passer det ind.

Fordelen ved at skifte TYR panelet ud med Orion Defence’s er:

  • Mere strømlinet profil, som hjælper, når man skal igennem trange åbninger, eller over en mur.
  • Hurtigere magasinskift fra platecarrieren, da man ikke skal rode med sikringsstropper.
  • Mindre bevægelse af udrustningen under løb, hvilket medfører mindre træthed.

Det lyder vist lidt perniffent, at sige sådan noget, vil nogen måske syntes, men taskers bevægelse, som ikke er i synkron med kroppen, modvirker bevægelsen og den energi man udøver og gør folk trætte hurtigere, end hvis det sad fast.

Der var en grund til, at vi på M/96 basis systemet brugte webbing stropper og elastikker til at forhindre taskerne i at hoppe rundt på må og få, når vi gik og løb med det. M/96 ABC maske tasken er et prima eksempel, hvor man benytter de elastiske barduner fra rastudstyret til at stoppe tasken med at floppe rundt.

Hvis det var muligt, var alle mine tasker på TYR og Brokos bæltet lavet af elastisk stof materiale. Der er en grund til, at jeg har flere Blueforce Gear TENSPEED tasker monteret på den. De vejer minimalt og hvis de ikke lige benyttes (Til chokgranater, kop ladninger eller andet ekstra udstyr, man får smidt i nakken til en opgave) ligger de flade og fylder ikke.

Den første og største ulempe ved Orion Defence’s panelets nuværende design er, at panelet ikke er lukket i bunden, så der kan komme sand, skidt og møg ind i magasin åbningerne. Jeg har belyst emnet for Orion Defence, allerede da jeg fik panelet og vi havde en snak om det. Holdningen er, at det nok ikke er primært fokuseret på en infanterists opgave, som involverer en del roden rundt på maven på jorden. Men mere tiltænkt SOF aktioner og eskorte opgaver, sikring fra lugerne på køretøjer, opsiddet i køretøjer og afsiddet til fods rundt omkring som Guardian Angels f.eks. Den mere strømlignede profil af panelet, vil helt sikkert være en hjælp der.

Den anden ulempe er, at en taske med elastisk stof, ikke er lige så holdbar i længden, som en taske lavet af cordura. Sådan er det nu engang, vægt reduktion og strømlignethed er ikke kompatibelt med ultra lang holdbarhed med de materialer, som er på markedet nu. Orion Defence har forsøgt at minimere dette slid, ved at lave de forstærkninger med laminat på fronten af panelet.

 

For nu at tale om vægt.

Jeg tror, at der kunne skæres endnu mere vægt af tasken ved at fjerne det non-slip panel indeni, da jeg vil tro at selve elastikstoffet er nok til at fastholde magasinerne. Eller i det mindste minimere non-slip stykket med 70%, så det bare holder på en del af magasinerne. Bare en ide jeg har.

TYR panelet vejer 138g

Orion panelet vejer 120g

Til sammenligning vejer en Blueforce Gear TENSPEED 3 mag taske 87g.

Jeg er sikker på, at der er noget vægt at hente på det Orion panel.

For lige at nørde vægt lidt mere, så regnede jeg lige lidt på det, som et samlet system.

Orion Defence cumberbund med quick release og 3 mag frontpanel giver samlet en vægttab på 18g i forhold til TYR’s løsning med frontpanel og cumberbund, uden softarmor holderen. Så udover at Orion’s løsning er mere strømlignet, hurtigere at få på og specielt af i en nødsituation, enhåndsbetjent, så er det også lettere samlet. Win Win!

 

Rumfang/strømlignethed af TYR med div paneler monteret:

Som det første vil jeg sige, at jeg syntes, at dobbelt stacke magasiner på fronten er en dårlig ide. Hvis man med sin udrustning ikke kan komme over en 2 meter væg eller igennem nogle trange åbninger, så skal man revurdere sin opsætning. Det er alt andet lige nemmere at komme over en væg, med kun et lag af 3 magasiner på fronten end 2×3 magasiner. Og liggende skydestilling er noget lavere og behagelig med kun et lag af magasiner.

Så alle jer som dobbelstacker magasiner på fronten af TYR, stop det nu. Bær de ekstra magasiner i bæltet istedetfor, hoften er også et bedre sted rent fysiologisk at bære vægt.

TYR panelet med 3 stk 5.56mm alu magasiner monteret, stikker ca.8 cm ud fra kroppen.

Orion Defence panelet med 3 stk 5.56mm alu magasiner monteret stikker ca. 7 cm ud fra kroppen. (Billederne snyder lidt pga kameraets placering på min mobil og jeg ikke fangede den rette vinkel)

Bemærk, at der kun er softarmor pakker i vesten og ingen riffel beskyttelses plader isat. Når de kommer i, stikker udrustningen selvfølgeligt endnu mere ud fra kroppen, hvilket gør Orion Defence panelet endnu mere aktuelt for enkeltmand.

 

Når elastisk tasker er tomme ligger de fladt.

Bemærk forskellen.

 

 

Summa Sumarum:

Jeg er egentligt ganske tilfreds med frontpanelet, men ville gerne se, at der laves en lukket bund løsning i fremtiden, så man undgår sand og møg i sine magasiner, hvis man roder rundt på navlen på jorden. Men hvis ens primære opgave ikke er at rode rundt på navlen, så er den lige hvad man har brug for. Kombineret med cumberbunden fra Orion Defence er det en værdig opgradering.

 

99% Tactical.dk godkendt 😉

Kontakt Orion Defence på deres Facebook side: https://www.facebook.com/oriondefence.eu/