Eller rettere, jagten på det.

Et bælte kan have flere formål end bare at holde bukserne oppe. Specielt når ens arbejde indebærer at man bærer våben til daglig.

Igennem mange år hvor jeg har skudt IPSC og været soldat, har jeg prøvet en del bælter, nogle deciderede konkurrence bælter, andre deciderede militært fokuserede bælter og nogle som er lidt mere specialiserede.

Jeg har ikke prøvet alle bælter og der er kommet nogle meget interessante bælter til de sidste par år.

I begyndelsen brugte man læder bælter, med udviklingen igennem årene, så blev de stivere og mindre tilbøjelige til at rulle over sig selv under vægten af pistol og udstyr.

I konkurrence verden udviklede man et bælte system, med et indre og et ydre bælte, hvor det indre bælte gik i buksernes stropper og ydre bæltet blev fastgjort udenom ved hjælp af velcro.

I den militære verden i tiden op til 11 september 2001, havde man typisk brugt et basis bælte M/45 eller M/96 til at holde sit pistol hylster og det var det. De gamle pistolhylstre kom jo med indbyggede lommer til ekstra magasin. Udvalget var ikke så stort og konkurrence bælter havde ikke rigtigt gjort sit indtog i den militære verden endnu. Enkelte benyttede sig af et enkelt lags rigger bælte, hvilket var ok til at bære et hylster med pistol til skjult bæring, men ikke til ret meget mere vægt fordi så foldede det over. Jeg havde en overgang et dobbelt lags riggerbælte, som virkede bedre.

Efter 2001 begyndte der at ske et indtog af konkurrence type bælter i den militære verden. Jeg brugte selv et gammelt Safariland konkurrence bælte en overgang i Irak i 2005-2011, samt legede lidt med mollebælter, riggerbælter og et Hellweg konkurrence læder bælte specifikt til jakkesæt jobs.

Vi begyndte nu også at bære mere end bare et pistol hylster i bælterne. Nu havde vi behov for at have ekstra magasin tasker i modsatte side, radioer og førstehjælps udstyr med, som også skulle bæres hele dagen og det satte større krav til stivhed og komfort, end de tynde riggerbælter kunne leve op til.

Konkurrence bælterne klarede stivheden fint, men komforten var ikke god efter en lang dag med sådan et fyldt bælte på. De var for stive, tykke og brede i den henseende.

Mollebælter kom ind i billedet omkring 2005-06 for mit vedkommende, jeg legede lidt med et Eagle padded warbelt, et Crye Low Profile bælte (Som bestemt ikke var low profile).

De kunne bære alt hvad man kunne finde på at sætte på dem i god komfort hele dagen, men var store og relativt tunge og fordi de ikke var fastgjort via velcro til et inderbælte i bukserne, havde de en træls tendens til at bevæge sig rundt på kroppen.

Omkring 2011 kom Arc’teryx LEAF ud med deres H-150 Riggerbælte. Det brugte jeg i mange år primært som et almindeligt buksebælte, men legede lidt med det i et par bukser med hylster og tasker permanent monteret i bæltet. Til mine jobs var det dog af begrænset brugbarhed udover at holde bukserne oppe, da jeg kun havde gevær på de fleste af de jobs i den periode. Men meget komfortabelt hele dagen.

I 2014 fik jeg fat i et Crye Precision MRB (Modular Rigger Belt), som er et kryds imellem et konkurrence to-bælte system og et Molle bælte, hvor inderbæltet var forstærket og formet med en kurve, så det sad godt omkring hoften og yder bæltet med Molle webbing var en slags ærme trukket udover et tyndt bælte, som så blev monteret ved hjælp af velcro på inderbæltet. Det virkede faktisk rigtigt godt, selvom pistolhylsteret ikke sad så godt fast på yderbæltet, da stivheden var i inderbæltet. Det bedste ved det bælte system var det formede inderbælte og det var jeg meget glad for.

På arbejdet har jeg igennem de sidste 6-7 år brugt bælter fra Sickinger, et par fra Safariland, et par Gunfighter bælter fra Orion Defence, og de sidste 8-9 måneder et Crye Range Belt. De er alle to-bælte systemer og alle på nær Crye Range bælte er lineære bælter uden formning til hofterne og de fleste benytter sig af store spænder som Cobra Buckles eller klik spænder som jeg bare ikke er fan af mere.

Efter jeg er blevet lidt tyndere og har mistet lidt padding på hofterne er jeg blevet endnu større fan af bælter med formning til hofterne. Det hjælper gevaldigt på komforten over en lang dag med et fyldt bælte på.

Da de fleste af mine bælter i dag er for store til mig, så jeg skulle ud og have et som passede ordentligt. Jeg har gået og overvejet et Blue Force Gear CHLK Belt i et par år, men det var lidt overkill med et load rated bælte, som er designet til at kunne spænde sig fast i en helikopter. Så jeg har ventet på at de ville komme ud med deres nye udgave, hvor det ikke var krævet til bæltet.

Så jeg bestilte et Blue Force Gear GRID Belt, da jeg fandt en forhandler i UK som solgte det.

GRID bæltet er et to-bælte system, med både formet inder og yderbælte, med en god stivhed og laser cut slidser til at montere tasker i.

Jeg var lidt usikker på de slidser der er lavet i bæltet og det viser sig, at jeg ikke kan få Molle tasker med stropper med plaststiver og trykknapper igennem dem.

Alle soft straps med tuck tabs jeg har prøvet fra TYR, Tardigrade Tactical, Orion Defence og Paraclete passer. BFG Helium Whisper naturligvis også. Derudover passer Orion Defence Gunfighter bælte magasin tasker, Tek-Lok baserede tasker og velcro One Wrap tasker fra ESSTAC og det udleverede pistol hylster og magasintasker fra Safariland.

Jeg monterede mit SIG P320 IPSC Pistol hylster fra Double Alpha, 2 magasin tasker fra Orion Defence og 1 fra Safariland, samt BFG Micro Trauma Kit og en TQ holder fra Orion Defence og benyttede det sidste weekend til en IPSC Match.

Normalt, når man har skudt den sidste bane sådan en dag, er noget af det første man gør, at tage sit gunbælte af, fordi man pakker sammen og ikke gider gå med det mere efter en hel dag. Jeg havde ikke behov for dette fordi det er så forbandet komfortabelt, at man tror det er løgn. Så pakkede sammen i en times tid med bæltet på og tog det først af, da jeg skulle sætte mig ind i bilen til hjemturen.

Jeg er virkeligt overrasket over hvor komfortabelt det er at have på en hel dag med vægt i. Der var ingen ømme hofteben eller tryk punkter nogle steder. Jeg tilskriver det til den lette foring/padding af inderbæltet og udformningen af kurven på begge bælter.

Man kan få et lille Cobra spænde, som tilbehør til GRID bæltet, men jeg er ganske tilfreds med det spænde det kommer med fra starten.

Alt i alt, så mener jeg, at Blue Force Gear har knækket koden på at lave det bedste gun bælte, jeg har prøvet endnu.

Der findes andre producenter, hvis bælter jeg endnu ikke har prøvet, som ser interessante ud og flere af dem jeg har brugt har været ok gode, så det her skal ikke forståes som om andre producenters bælter ikke er gode. Der er bare ingen som når det her bælte i komfort i mine øjne på nuværende tidspunkt.

Tænkte jeg ville dele mine erfaringer på dette område.

Det har nu groft set regnet uafbrudt i et halvt års tid nu.

Jeg ejer ingen bil mere og kører motorcykel hele året rundt og har gjort det de sidste 3 år. Jeg har 30 km på arbejde, så jeg har kørt en del i regn og stormfuldt vejr de sidste par måneder og jeg har endnu ikke frosset eller været gennemblødt, når jeg kom frem og ja, jeg kører som regel i uniform til og fra arbejdet.

For nogle år siden tog jeg en beslutning om, at jeg aldrig ville være kold og våd igen. Desværre er det ikke altid helt lykkedes at leve op til det, men kun fordi jeg nogle gange har været tvunget til at bruge visse udleverede uniformsdele.

Jeg opgav sådan set den udleverede kampuniform om vinteren for mange år siden. Bomuld er ikke godt, når det er koldt og vådt.

Sommer uniformen bruger jeg, så snart vejret tillader det, men den alm. kampuniform bruger jeg kun, hvis det er strengt nødvendigt.

Ok, jeg render ikke rundt ude i terrænet og kaster mig ned i alt muligt lort med mit grej på mere, men det har jeg nu gjort i tilpas mange år, så tag det her for hvad det er.

Underbeklædning:

Tættest på huden er som regel noget merino. Enten det udleverede Aclima eller noget tyndere fra Devold eller det udleverede sandfarvede korte undertøj. Det kender i, så ingen billeder her.

Mellembeklædning/isolerende lag:

Arcteryx LEAF Atom LT Jacket

Min mellembeklædning er 90% af tiden en Arcteryx LEAF Atom LT jakke i Crocodile farven.

Det er nok et af de mest alsidige og brugbare stykker tøj, jeg nogensinde har investeret i. Da der ikke er hætte på den, så passer den ind under alle jakker jeg normalt bruger, uden man ender med at ligne Quasimodo.

Den er tilpas tynd, til at man ikke overopheder og siderne på kroppen af den, er strækfleece, så den ånder fænomenalt. Jeg bruger den både indenfor, som udenfor.

Den har jeg nu haft i 3 år og den holder nok et års tid endnu, så er det Coreloft isolering færdig.

Så jeg er på udkig efter en afløser til den og har kigget lidt på Helikon-Tex Wolfhound. Jeg kender en, som har den i Camogrom sløring, som passer til Multicam. Han er glad for den og den har samme type stræk ved håndleddene som Atom LT.

Helikon-Tex benytter Climashield isolering, som Arcteryx LEAF i deres nye generation af jakker også er gået over til og prisen er omkring halvdelen af Arc LEAF, så det tæller også lidt.

Snugpak Sleeka:

For de dage, hvor jeg er en ynkelig lille frostknude, eller der er 0 til -8 grader, så har jeg en tykkere dynejakke fra Snugpak.

Jeg har faktisk 2 af de Snugpak Sleeka jakker. En i grøn, som jeg købte i 2001 i en Engelsk NAAFI store i Kosovo. Så den er 19 år gammel nu og den holder stadigt…19 år efter.

Den reddede mit liv i vinteren 2001-2002 på en bjergtop i Kosovo, hvor vi lå i nogle dage i bivuak og legede skjult observation imod et objekt og det begyndte at fryse og sne den første aften og holdt ved. I min ufattelige visdom havde jeg kun taget den tynde balkan jakke med som yderpåklådning, da vejret indtil da havde været godt. Hvis jeg ikke havde haft den Sleeka jakke med, havde jeg været miserabel hele tiden.

For et par år siden, købte jeg så en i Multicam også, bare for at være med på moden.

Med hensyn til pris/kvalitet ratio er Snugpak Sleeka et fantastisk produkt.

Eneste punkt på den, som trækker lidt ned, er afslutningen ved håndleddene.

Jeg har svært ved at retfærdiggøre overfor mig selv at investere i en Arcteryx LEAF Cold WX jakke til 3.500kr-4.500kr, eller en Carinthia MIG etellerandet, når min gamle grønne Sleeka fra 2001 stadigt holder og koster ca. 600-700kr fra ny.

Men hvis jeg vandt i Lotto, så stod den på fuld LEAF setup. Man er vel en Gucci grejluder 😉

De to Snugpak Sleeka jakker jeg har, er i strørrelse XL. Jeg kunne nok passe ind i en L, men med en XL, kan jeg tage den ude over kampjakke og vest og lukke den og holde varmen.

Jeg brugte dette i Kosovo, hvor man kunne stå i flere timer på et checkpoint om natten om vinteren for at holde varmen. I Irak om vinteren, hvor man stod i et tårn og observerede.

Som Infanterist, at have sådan en isolerende jakke i sin lille rygsæk og tage den på udover, når man har taget et objekt og går i venteposition, før man skal videre er guld værd. Det kan man bare ikke med den lorte fiberpels der er udleveret.

Yderpåklædning/Skal lag:

Det udleverede regntøj, når det regner.

Desværre går det nok ikke at bruge mit Arcteryx LEAF Alpha sæt i Crocodile farven til tjenesten i Lejren og jeg kan ikke retfærdiggøre at betale prisen for det i Multicam, som de vil have for det i PX-Shop.

For et par år siden lavede jeg et opslag og en video om, hvordan man bedst behandlede sit udleverede regntøj eller Gore-Tex generelt.

Men jeg må erkende, at efter jeg havde vasket og genimprægneret regnjakken 3 gange henover efteråret og begyndelsen af december, så gav jeg op og tog ned for at få det byttet på depotet. Jeg sang en klagesang for depotarbejderen og hun forbarmede sig over mig og gav mig et nyt sæt.

Sidste Søndag, 16 Februar 2020, tilbragte jeg dagen ude ved Selager Lade i Oksbøl terrænet, da det stormede og regnede, som om det var en syndflod kombineret med den ondeste Oksbølsky i mands minde.

Regnjakken holdt vandet ude fra overkroppen, men underarmene var våde. Det kan jeg leve med, da det kommer på alle jakker, når man bevæger sig, så kryber vandet op af armene. For at forhindre det i at ske, bør der nok være en gummimanchet, som på en tørdragt og det er nok ikke praktisk.

Regnbukserne har jeg opgivet at få til at holde vand ude. Der er simpelthen lavet for mange indstikshuller, så man kan komme ind til sine kampbukser indenunder, til at de kan holde vand ude. På trods af, at jeg havde et par helt nye regnbukser på, så havde jeg våde ben indenfor en halv times tid. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader designet på de udleverede regnbukser.

Min kollega, som også var der, havde ikke imprægneret sit regntøj og hans Buffalo Shirt indenunder regnjakken var blevet våd igennem regnjakken. Hans kampbukser var også blevet gennemblødte under regnbukserne.

VertX Smock

Strækbart vindtæt åndbart softshell materiale, holder til lette byger, men ikke mere end det.

Hætten har jeg fået den lokale Thai sweatshop syerske til at sy fast. Generelt er kvaliteten af syningerne på denne jakke af tvivlsom karakter og jeg har også fået hende til at fastgøre flere af knapperne. Men der er gridfleece foring i lommerne og hætten til at holde varmen med. Masser af lommer og ventilations muligheder under armene gør denne jakke til en god forår/efterårs jakke.

Arcteryx LEAF Combat Jacket

Når det ikke regner eller det kun er mindre byger, så bruger jeg en Arcteryx LEAF Combat Jacket 90% af tiden. Let strækbart softshell materiale, som ånder og holder vinden ude og let regn. Den er ligeså brugbar med bare en T-Shirt indenunder når vejret er mildere. Ventilations muligheder via lynlåse under armene.

Det bringer os til bukser.

Crye Precision G3 All Weather Field Pants

Om forår, efterår og vinter, benytter jeg Crye Precision G3 All Weather Field Pants, med interne knæpuder for at holde mine knæ varme, når jeg kører frem og tilbage på arbejdet på MC.

De er lavet af noget strækbart softshell materiale og varmere og ånder bedre end de udleverede kampbukser.

Når de bliver våde, tørrer de også hurtigere end de udleverede.

De er dyre, men de er det værd. Fik dem stærkt nedsat for 5 år siden fra USA, fortrød jeg ikke købte flere par dengang.

Arcteryx LEAF Combat Jacket og Atom LT jakke kombineret med Crye Precision G3 All Weather Field Pants er mit daglige go-to påklædning når det ikke er 15+ grader og ned til lidt under 0 grader.

Så den røde tråd her er strækbart softshell materiale, som yderpåklædning, når det ikke er døgnregn, merino og fiber jakke til isolering, Goretex som yderlag til lortevejr.

Lad os se hvad den Nordic Combat Uniform afprøvning ender med.

Jeg har store håb til, at det lykkedes at finde frem til noget, som virker effektivt og er tidssvarende med hensyn til at benytte forskellige lag i forhold til opgaven og ikke bare ende med 7 lag på lag af dårlige materialer, for at være halv våd og rystende af kulde.

Så er de 4 forskellige prækvalificerede producenters uniforms systemer udleveret til testfasen.

Som en kollega sagde: “Det ligner jo sådan noget rigtigt outdoor tøj. Utroligt, at det har taget Forsvaret så mange år, at finde ud af, at vi rent faktisk opholder os meget ude i naturen.”

Da jeg så havde grint lidt af det, begyndte jeg at kigge lidt nærmere på de billeder, som der var udgivet på henholdsvis FMI’s side og på “Krigerens” artikel.

FMI skriver selv, at dette store projekt har tiltrukket de helt store spillere på markedet i uniformer. Så er det store spørgsmål jo så hvem de er?

Jeg har bemærket nogle ligheder med eksisterende producenters kollektioner af tøj, som naturligvis kan være passet lidt til, så de passer til militært brug. Jeg knytter et par kommentarer til hver enkelt af de viste 4 kollektioner.

NCU 1:

Bukserne på NCU 1 ligner noget fra Norrøna Finnskogen kollektionen. Jakkerne ser ud til at kunne udvides i brystregionen hvis man har patter. Godt for kvinderne og os godt polstrede mænd 🙂

Opdatering: Eller også er det en måde at tilgå sin udrustning på platecarrier under jakken eller ventilere. Interesant.

——

NCU 2:

NCU 2: Interessant med en asymmetrisk lynlås ved halsen og hætten på jakken. Desværre lader det til at hætterne kan tages af og der er en masse velcro overlapning. Lynlåsene til brystlommerne helt inde ved midten af jakken. Nej, ikke fan. Lårlommerne på bukserne på NCU 2 er jeg ikke fan af. Hvis man putter meget i dem og det sidder foran på låret, så bliver det træls at gå med og ligge ned på jorden med. Men jeg kan godt se hvorfor de var nødt til at lave dem sådan, da der sidder en lynlås på siden af benet.

——

NCU 3:

Hele snittet på uniformen NCU 3 og knapperne, lommerne og hætten ligner noget fra Arcteryx LEAF kollektionen. Personligt havde jeg gerne set brystlommernes åbning vende ud af, som på den gamle Paraclete SOF BDU istedetfor, men de er flade og skråvendte i det mindste. Krigeren har et billede af en kvinde med en skaljakke på og hætten oppe. Det ligner også til forveksling Arcteryx design.

—–

NCU 4:

NCU 4 er så lidt jokeren, jeg har virkeligt ingen ide om hvem producenten kunne være. Knæpuderne i lige den version, syntes jeg ikke jeg har set før. Det jeg gerne ville se var at lynlåsene på brystet, var ude i siden istedetfor inde imod midten ved lynlåsen. At komme ind i sådanne lommer er noget møg med en platecarrier på.

Generelle observationer:

Hætter ser ud til at kunne lynes af. Ikke fan. Faste hætter er bedre. Tilgengæld lader de til at være dejligt store.

Det lader til at der ihvertfald er kampskjorter med, det kan man se på de billeder “Krigeren” har lagt op. Lur mig om de ikke ligner Arcteryx…

Bukserne lader alle til at have plads til knæpuder, enten internt eller semi-eksternt. Alle bukserne er designet til at gå helt ned over støvlerne. Det bliver de, som går meget op i parader og bukser stikket ned i støvlerne, nok ikke fan af. Men jeg er fan.

Brystlommer på jakker: Hvis man ikke kan komme til disse brystlommer, når man har sin TYR platecarrier på, hvad er så meningen med at have dem? Er det en kampuniform eller er det en uniform, som skal se pæn ud hjemme i garnision? NCU 3 er den kollektion, ud fra de frigivne billeder og lidt spekulation, som er den eneste som forsøger at takle dette problem. Dets lommer er vinklede. I mine øjne bare den forkerte vej. Paraclete lavede for ca 20 år siden denne udgave af en tynd kampjakke til brug under en platecarrier. Rigtigt vinklede lommer.

Paraclete SOF BDU:

Opdatering: NCU 1 forsøger muligvis også at løse problemet via de lynlåse på siderne af brystregionen. Interessant.

Siden hen er kampskjorterne så kommet til og måske er en tynd kampjakke i dag ikke så relevant i en ørken eller et tempereret klima, hvor man bærer beskyttelsesvest hele tiden. Men i en jungle, hvor man ikke bærer beskyttelsesvest, fordi man ville overophede, så ville den være relevant og til garnisions brug om sommeren naturligvis.

Så måske NCU 3 (*host* Arcteryx LEAF *host host*) alligevel har ramt plet.

“Vi gør op med lag på lag-principet” – Æh nej. I gør op med et forældet tøjsystem, hvor man skulle have 7-8 lag på, af materialer som var uegnede, for at holde varmen, når det rigtigt blev koldt. Producenterne benytter sig alle af lag på lag princippet. Men det er den rigtige måde at lave sine lag på lag-system på, med de rigtige materialer, så de kan tilpasses til hvilke opgaver eller vejrlig man kan komme ud for.

Nu er det så tid til at slippe rygterne løs.

Opdatering: Crye Precision ER med iblandt de 4 test kandidater.

Jeg har hørt Arcteryx, Carinthia, Fjellraven, Norrøna, Crye Precision, Outdoor Research og Patagonia nævnt, som værende iblandt de 4.

Rygter fra Rygters Bureau vil vide at det drejer sig specifikt om de første 4 jeg nævnte. Jeg kender ikke svaret, da jeg ikke har set andet end de frigivne billeder og vil derfor ikke være påståelig og sige, at dette er korrekt, men det er rygterne.

Arcteryx, fordi det ligner til forveksling noget fra deres LEAF kollektion.

Carinthia, fordi vi allerede har nogle af deres produkter, så de er nok prækvalificeret.

Norrøna og Fjellraven fordi de er nordiske firmaer som lave knaldgodt outdoor tøj.

Tag det for hvad det er, rygter på en fredag aften, godt spædet til med god fransk og belgisk øl.

Hvis nogle af jer har noget konkret, så send det endeligt til mig, jeg er altid nysgerrig.

God weekend!

Links til FMI’s oprindelige indlæg:

http://www.fmi.dk/nyheder/Pages/Nytnordiskkampuniformsprojekterg%C3%A5etinditestfasen.aspx

Så er det 2 år siden jeg brokkede mig over verdens ringeste handsker.

Der er sket lidt siden.

De i midten på det nederste billede er de nyeste, jeg har fået på depotet.

På flappen dateret 2018 og benævnt Combat Glove 09 (Mener at “09” er størrelsen)

Jeg har nu haft dem i en måneds tid og brugt dem til lidt af hvert, fra skydebanen med GV M/10 og LMG M60 til MC kørsel dagligt og sågar have arbejde.

Går ud fra de er flammehæmmende, da materialet minder om andre flammehæmmende handsker jeg har.

De er ikke tynde i læderet på håndfladen og fingrene, som nogle af de andre handsker, jeg har brugt igennem tiderne, men jeg skal lige bruge dem lidt til pistol skydning først før jeg kommer med en endelig dom over dem, men de bliver nok ikke slidt igennem på håndfladen som de Mechanix jeg har. De holdt kun til 2 dage på skydebanen med SIG P320, så var de slidt igennem.

De er også touch screen kompatible og har beskyttelse på knoerne og omkring fingerspidserne for at hindre slitage vil jeg tro..

Længden af dem er lige præcist, så man kan have sit armbåndsur siddende og kan se hvad klokken er, uden at skulle rode med enten ærmet eller handskerne.

Jeg har selv måttet stikke hul, i den læderflap til at trække handsken på med og det gør den kan hænge i en lille S-biner karabin eller lignende.

Er dette måske handsken, som vil opfylde de krav en infanterist har?

Hvad siger i andre?

Nogle af jer, som har brugt dem længere og kan komme med erfaringer?

Alle, som har gået med Natbriller (NVG) i bare kort tid, vil nikke genkendende til at hjelmen ikke er i balance. Jeg har hundredevis,  hvis ikke langt over tusind timer med NVG på hovedet og der har bare aldrig været en ordentlig montage/facemask system udleveret til os dødelige, som gjorde det tåleligt. Med PVS-7 facemask, fik man ømme kæber og trykpunkter på panden. Med hjelmmontagen på en Hjelm M/96 var det helt umuligt at holde den i samme position foran øjnene hele tiden.

(Eneste grund til jeg ser nogenlunde happy ud, er at jeg har taget PVS-7 af facemask)

Med PVS-14 og Cobra Hjelmen betyder det, at man får ondt i hovedet, som regel et sted på panden pga. tryksteder, når man forsøger at stabilisere hjelmen via det indbyggede justerings system. For mig tog det ca. 10-15 minutter, før det begyndte at blive ubehageligt og så er en hel nat altså lang, når man har NVG på hele tiden.

For at undgå dette, er man nødt til først at bringe sin hjelm i balance. Dette gør man, ved at montere en modvægt bagpå hjelmen.

Der har været flere udenlandske producenter, som har lavet tasker til modvægte, så man kan bringe balance på hjelmen. De fleste af dem har indeholdt mindre fordelings rum til AA, AAA og CR123 batterier og evt en MS2000 strobelygte eller haft bly eller andet tungt metal, i en eller anden udformning.

Hvis man vil gå seriøst til værks med, at balancere sin hjelm, skal man først se på hvad vægten, man smider på foran hjelmen, altså NVG med batteri isat og montagen, vejer.

På min køkkenvægt vejer en Natbrille (PVS-14) med batteri og montagen: 554 gram.

Det vil sige, for at bringe balance på hjelmen, når NVG er monteret, så skal der være en tilsvarende modvægt monteret bagpå. Ideelt set nøjagtigt samme vægt som foran.

Nu er blyvægt ikke særligt smart at gå rundt med. Selvom det nok, rent størrelses mæssigt, er den fladeste løsning. Så det skal helst være noget, som i forvejen er en del af ens udrustning, som man alligevel skal have med, så man ikke render rundt med død vægt.

Orion Defence har tidligere leveret nogle NVG modvægts tasker specielt til nogle “Luftwaffe” gutter, som specifikt blandt andet skulle have plads til en MS2000 strobelygte, så Orion Defence har erfaring i at finde gode løsninger tilpasset specifikke opgaver.

Orion Defence har nu lavet en modvægts taske kaldet Counterweight, Cobra M/12, som passer på den udleverede Revision Cobra M/12 hjelm og den er den bedste udgave af en modvægts taske, jeg har oplevet endnu.

Den er beregnet til at tage et PRC-152 batteri og et knæklys forneden. Således at den spiller fint sammen med den udleverede udrustning og standarder for IFF.

Et 152 batteri vejer 377g.

Tasken fra Orion Defence vejer i sig selv 39g og med et IR knæklys monteret 59g.

Hvis man så regner det ud, ligger man på en modvægt bagpå på 436g.

En difference på 118 g. Dette er nok tæt nok på til, at balancere hjelmen nogenlunde stabilt. Hvis ikke, kan man tilpasse vægten bagpå ved at velcro nogle AA,AAA eller CR123 batterier på velcroet på tasken over selve lommen.

Montering:

Jeg monterede tasken, ved at tage den bagerste skumpude dims i nakken, ud af hjelmen og føre de to one-wrap velcro stropper ind i hjelmen og så montere skumpuden igen. Jeg var påpasselig med at sætte den korrekt, således, at de to elastiske stumper stykker til knæklys sad korrekt ved kanten af hjelmen.

Derefter flipper man tasken op og monterer den på velcro stykket på bagsiden af hjelmen. Eller man kan også gøre det omvendt, altså placere tasken udenpå først, men dette var fremgangs måden, jeg brugte.

Tasken er forsynet med velcro udenpå, både på flappen, som den fastgøres med og på selve låget på tasken. Her kan man så montere andre ting, som IR-reflektorer strobelygte eller lign. Orion Defence har lagt et IR-reflekterende firma logo mærkat med i indpakningen, hvilket er en fin gestus. Orion Defence er også leverings dygtige i andre IR-reflektor mærkater, så som national flag, enheds markering osv. som jeg også har benyttet i nogle år.

I praksis:

Da jeg ikke har adgang til et 152 batteri, så har jeg testet tasken, med perfekt balance, ved hjælp af en blyvægt i den.

Jeg gik en tur en nat, på et par timer med hjelmen og NVG og Orion’s modvægts taske, med en samlet (Taske+bly) afstemt vægt på 550 gram og oplevede ikke nogen problemer med trykpunkter eller hovedpine. Det var selvfølgeligt stadigt trælst, at gå med hjelmen og især en så tung hjelm, med NVG og modvægt, men i det mindste, fik jeg ikke hovedpine af vægten og NVG forblev i position foran mit øje, uden, at jeg skulle justere på hjelmen flere gange under turen. Under de mørke øvelser jeg deltog i efterfølgende på Bykamp kurset, havde jeg heller ingen problemer.

Summa Sumarum:

Hvis du går med natbrille og er træt af at få ondt i hovedet og justere på din hjelm hele tiden, så burde du nok tage et seriøst kig på Orion Defence’s Counterweight, Cobra M/12 taske. Jeg går ihvertfald ikke med NVG uden den fremover.

110% Tactical.dk godkendt

Kontakt Orion Defence på Facebook her: https://www.facebook.com/oriondefence.eu/

Orion Defence producerer også tasker, som kan bruges i forbindelse med TYR M/12 platecarrieren eller Brokos bæltet.

Den mest interessante, er det elastiske 3 magasin panel, som er designet til at erstatte det, som sidder på TYR M/12’s front.

I modsætning til f.eks Blueforce Gear’s TENSPEED 3 magasin taske, så er Orion Defence’s panel designet til at passe i de 3 slidser, hvor front panelet er fastgjort på TYR.

Panelet holder, som TYR’s panel, 3 stk 5.56 magasiner og intet andet.

Der er ingen sikkerhedsstropper over toppen af magasinerne, som på TYR’s panel, da dette ikke behøves fra et fastholdelses synspunkt. Panelets ydre materiale er primært elastisk stof, kombineret med en inderside, hvor der er et stykke materiale med non-slip, som gør, at de ikke falder ud af tasken, selvom man står på hovedet.

Under taskerne er der en flap med 3 huller, hvilket er med til at give bedre greb med fingrene, hvis man skal have panelet rykket op for at komme ind og ud af platecarrieren.

Fronten af tasken er forstærket med noget cordura laminat, som også har laser skårede slidser, så man kan montere PALS/Molle kompatible tasker eller et lignende panel udenpå. Disser stikker et stykke op over kanten på elastikstoffet og giver hermed mulighed for hurtigere og nemmere at få isat et magasin i tasken, i forhold til en BFG TENSPEED taske, som kan være ret enerverende at rode rundt med, specielt hvis man forsøger kun at benytte en hånd til det.

Personligt ser jeg ingen grund til, at man skal monterere flere magasiner udenpå panelet, men det er godt med muligheder, sålænge det ikke vejer mere og det gør laser skårede slidser i forstærkningerne ikke, i forhold til webbing remme syet udenpå en taske. Men måske i lige din funktion, passer det ind.

Fordelen ved at skifte TYR panelet ud med Orion Defence’s er:

• Mere strømlinet profil, som hjælper, når man skal igennem trange åbninger, eller over en mur.
• Hurtigere magasinskift fra platecarrieren, da man ikke skal rode med sikringsstropper.
• Mindre bevægelse af udrustningen under løb, hvilket medfører mindre træthed.

Det lyder vist lidt perniffent, at sige sådan noget, vil nogen måske syntes, men taskers bevægelse, som ikke er i synkron med kroppen, modvirker bevægelsen og den energi man udøver og gør folk trætte hurtigere, end hvis det sad fast.

Der var en grund til, at vi på M/96 basis systemet brugte webbing stropper og elastikker til at forhindre taskerne i at hoppe rundt på må og få, når vi gik og løb med det. M/96 ABC maske tasken er et prima eksempel, hvor man benytter de elastiske barduner fra rastudstyret til at stoppe tasken med at floppe rundt.

Hvis det var muligt, var alle mine tasker på TYR og Brokos bæltet lavet af elastisk stof materiale. Der er en grund til, at jeg har flere Blueforce Gear TENSPEED tasker monteret på den. De vejer minimalt og hvis de ikke lige benyttes (Til chokgranater, kop ladninger eller andet ekstra udstyr, man får smidt i nakken til en opgave) ligger de flade og fylder ikke.

Den første og største ulempe ved Orion Defence’s panelets nuværende design er, at panelet ikke er lukket i bunden, så der kan komme sand, skidt og møg ind i magasin åbningerne. Jeg har belyst emnet for Orion Defence, allerede da jeg fik panelet og vi havde en snak om det. Holdningen er, at det nok ikke er primært fokuseret på en infanterists opgave, som involverer en del roden rundt på maven på jorden. Men mere tiltænkt SOF aktioner og eskorte opgaver, sikring fra lugerne på køretøjer, opsiddet i køretøjer og afsiddet til fods rundt omkring som Guardian Angels f.eks. Den mere strømlignede profil af panelet, vil helt sikkert være en hjælp der.

Den anden ulempe er, at en taske med elastisk stof, ikke er lige så holdbar i længden, som en taske lavet af cordura. Sådan er det nu engang, vægt reduktion og strømlignethed er ikke kompatibelt med ultra lang holdbarhed med de materialer, som er på markedet nu. Orion Defence har forsøgt at minimere dette slid, ved at lave de forstærkninger med laminat på fronten af panelet.

For nu at tale om vægt.

Jeg tror, at der kunne skæres endnu mere vægt af tasken ved at fjerne det non-slip panel indeni, da jeg vil tro at selve elastikstoffet er nok til at fastholde magasinerne. Eller i det mindste minimere non-slip stykket med 70%, så det bare holder på en del af magasinerne. Bare en ide jeg har.

TYR panelet vejer 138g

Orion panelet vejer 120g

Til sammenligning vejer en Blueforce Gear TENSPEED 3 mag taske 87g.

Jeg er sikker på, at der er noget vægt at hente på det Orion panel.

For lige at nørde vægt lidt mere, så regnede jeg lige lidt på det, som et samlet system.

Orion Defence cumberbund med quick release og 3 mag frontpanel giver samlet en vægttab på 18g i forhold til TYR’s løsning med frontpanel og cumberbund, uden softarmor holderen. Så udover at Orion’s løsning er mere strømlignet, hurtigere at få på og specielt af i en nødsituation, enhåndsbetjent, så er det også lettere samlet. Win Win!

Rumfang/strømlignethed af TYR med div paneler monteret:

Som det første vil jeg sige, at jeg syntes, at dobbelt stacke magasiner på fronten er en dårlig ide. Hvis man med sin udrustning ikke kan komme over en 2 meter væg eller igennem nogle trange åbninger, så skal man revurdere sin opsætning. Det er alt andet lige nemmere at komme over en væg, med kun et lag af 3 magasiner på fronten end 2×3 magasiner. Og liggende skydestilling er noget lavere og behagelig med kun et lag af magasiner.

Så alle jer som dobbelstacker magasiner på fronten af TYR, stop det nu. Bær de ekstra magasiner i bæltet istedetfor, hoften er også et bedre sted rent fysiologisk at bære vægt.

TYR panelet med 3 stk 5.56mm alu magasiner monteret, stikker ca.8 cm ud fra kroppen.

Orion Defence panelet med 3 stk 5.56mm alu magasiner monteret stikker ca. 7 cm ud fra kroppen. (Billederne snyder lidt pga kameraets placering på min mobil og jeg ikke fangede den rette vinkel)

Bemærk, at der kun er softarmor pakker i vesten og ingen riffel beskyttelses plader isat. Når de kommer i, stikker udrustningen selvfølgeligt endnu mere ud fra kroppen, hvilket gør Orion Defence panelet endnu mere aktuelt for enkeltmand.

Når elastisk tasker er tomme ligger de fladt.

Bemærk forskellen.

Summa Sumarum:

Jeg er egentligt ganske tilfreds med frontpanelet, men ville gerne se, at der laves en lukket bund løsning i fremtiden, så man undgår sand og møg i sine magasiner, hvis man roder rundt på navlen på jorden. Men hvis ens primære opgave ikke er at rode rundt på navlen, så er den lige hvad man har brug for. Kombineret med cumberbunden fra Orion Defence er det en værdig opgradering.

99% Tactical.dk godkendt 😉

Kontakt Orion Defence på deres Facebook side: https://www.facebook.com/oriondefence.eu/