Tænkte jeg ville dele mine erfaringer på dette område.
Det har nu groft set regnet uafbrudt i et halvt års tid nu.
Jeg ejer ingen bil mere og kører motorcykel hele året rundt og har gjort det de sidste 3 år. Jeg har 30 km på arbejde, så jeg har kørt en del i regn og stormfuldt vejr de sidste par måneder og jeg har endnu ikke frosset eller været gennemblødt, når jeg kom frem og ja, jeg kører som regel i uniform til og fra arbejdet.
For nogle år siden tog jeg en beslutning om, at jeg aldrig ville være kold og våd igen. Desværre er det ikke altid helt lykkedes at leve op til det, men kun fordi jeg nogle gange har været tvunget til at bruge visse udleverede uniformsdele.
Jeg opgav sådan set den udleverede kampuniform om vinteren for mange år siden. Bomuld er ikke godt, når det er koldt og vådt.
Sommer uniformen bruger jeg, så snart vejret tillader det, men den alm. kampuniform bruger jeg kun, hvis det er strengt nødvendigt.
Ok, jeg render ikke rundt ude i terrænet og kaster mig ned i alt muligt lort med mit grej på mere, men det har jeg nu gjort i tilpas mange år, så tag det her for hvad det er.
Underbeklædning:
Tættest på huden er som regel noget merino. Enten det udleverede Aclima eller noget tyndere fra Devold eller det udleverede sandfarvede korte undertøj. Det kender i, så ingen billeder her.
Mellembeklædning/isolerende lag:
Arcteryx LEAF Atom LT Jacket
Min mellembeklædning er 90% af tiden en Arcteryx LEAF Atom LT jakke i Crocodile farven.
Det er nok et af de mest alsidige og brugbare stykker tøj, jeg nogensinde har investeret i. Da der ikke er hætte på den, så passer den ind under alle jakker jeg normalt bruger, uden man ender med at ligne Quasimodo.
Den er tilpas tynd, til at man ikke overopheder og siderne på kroppen af den, er strækfleece, så den ånder fænomenalt. Jeg bruger den både indenfor, som udenfor.
Den har jeg nu haft i 3 år og den holder nok et års tid endnu, så er det Coreloft isolering færdig.
Så jeg er på udkig efter en afløser til den og har kigget lidt på Helikon-Tex Wolfhound. Jeg kender en, som har den i Camogrom sløring, som passer til Multicam. Han er glad for den og den har samme type stræk ved håndleddene som Atom LT.
Helikon-Tex benytter Climashield isolering, som Arcteryx LEAF i deres nye generation af jakker også er gået over til og prisen er omkring halvdelen af Arc LEAF, så det tæller også lidt.
Snugpak Sleeka:
For de dage, hvor jeg er en ynkelig lille frostknude, eller der er 0 til -8 grader, så har jeg en tykkere dynejakke fra Snugpak.
Jeg har faktisk 2 af de Snugpak Sleeka jakker. En i grøn, som jeg købte i 2001 i en Engelsk NAAFI store i Kosovo. Så den er 19 år gammel nu og den holder stadigt…19 år efter.
Den reddede mit liv i vinteren 2001-2002 på en bjergtop i Kosovo, hvor vi lå i nogle dage i bivuak og legede skjult observation imod et objekt og det begyndte at fryse og sne den første aften og holdt ved. I min ufattelige visdom havde jeg kun taget den tynde balkan jakke med som yderpåklådning, da vejret indtil da havde været godt. Hvis jeg ikke havde haft den Sleeka jakke med, havde jeg været miserabel hele tiden.
For et par år siden, købte jeg så en i Multicam også, bare for at være med på moden.
Med hensyn til pris/kvalitet ratio er Snugpak Sleeka et fantastisk produkt.
Eneste punkt på den, som trækker lidt ned, er afslutningen ved håndleddene.
Jeg har svært ved at retfærdiggøre overfor mig selv at investere i en Arcteryx LEAF Cold WX jakke til 3.500kr-4.500kr, eller en Carinthia MIG etellerandet, når min gamle grønne Sleeka fra 2001 stadigt holder og koster ca. 600-700kr fra ny.
Men hvis jeg vandt i Lotto, så stod den på fuld LEAF setup. Man er vel en Gucci grejluder 😉
De to Snugpak Sleeka jakker jeg har, er i strørrelse XL. Jeg kunne nok passe ind i en L, men med en XL, kan jeg tage den ude over kampjakke og vest og lukke den og holde varmen.
Jeg brugte dette i Kosovo, hvor man kunne stå i flere timer på et checkpoint om natten om vinteren for at holde varmen. I Irak om vinteren, hvor man stod i et tårn og observerede.
Som Infanterist, at have sådan en isolerende jakke i sin lille rygsæk og tage den på udover, når man har taget et objekt og går i venteposition, før man skal videre er guld værd. Det kan man bare ikke med den lorte fiberpels der er udleveret.
Yderpåklædning/Skal lag:
Det udleverede regntøj, når det regner.
Desværre går det nok ikke at bruge mit Arcteryx LEAF Alpha sæt i Crocodile farven til tjenesten i Lejren og jeg kan ikke retfærdiggøre at betale prisen for det i Multicam, som de vil have for det i PX-Shop.
For et par år siden lavede jeg et opslag og en video om, hvordan man bedst behandlede sit udleverede regntøj eller Gore-Tex generelt.
Men jeg må erkende, at efter jeg havde vasket og genimprægneret regnjakken 3 gange henover efteråret og begyndelsen af december, så gav jeg op og tog ned for at få det byttet på depotet. Jeg sang en klagesang for depotarbejderen og hun forbarmede sig over mig og gav mig et nyt sæt.
Sidste Søndag, 16 Februar 2020, tilbragte jeg dagen ude ved Selager Lade i Oksbøl terrænet, da det stormede og regnede, som om det var en syndflod kombineret med den ondeste Oksbølsky i mands minde.
Regnjakken holdt vandet ude fra overkroppen, men underarmene var våde. Det kan jeg leve med, da det kommer på alle jakker, når man bevæger sig, så kryber vandet op af armene. For at forhindre det i at ske, bør der nok være en gummimanchet, som på en tørdragt og det er nok ikke praktisk.
Regnbukserne har jeg opgivet at få til at holde vand ude. Der er simpelthen lavet for mange indstikshuller, så man kan komme ind til sine kampbukser indenunder, til at de kan holde vand ude. På trods af, at jeg havde et par helt nye regnbukser på, så havde jeg våde ben indenfor en halv times tid. Ord kan ikke beskrive, hvor meget jeg hader designet på de udleverede regnbukser.
Min kollega, som også var der, havde ikke imprægneret sit regntøj og hans Buffalo Shirt indenunder regnjakken var blevet våd igennem regnjakken. Hans kampbukser var også blevet gennemblødte under regnbukserne.
VertX Smock
Strækbart vindtæt åndbart softshell materiale, holder til lette byger, men ikke mere end det.
Hætten har jeg fået den lokale Thai sweatshop syerske til at sy fast. Generelt er kvaliteten af syningerne på denne jakke af tvivlsom karakter og jeg har også fået hende til at fastgøre flere af knapperne. Men der er gridfleece foring i lommerne og hætten til at holde varmen med. Masser af lommer og ventilations muligheder under armene gør denne jakke til en god forår/efterårs jakke.
Arcteryx LEAF Combat Jacket
Når det ikke regner eller det kun er mindre byger, så bruger jeg en Arcteryx LEAF Combat Jacket 90% af tiden. Let strækbart softshell materiale, som ånder og holder vinden ude og let regn. Den er ligeså brugbar med bare en T-Shirt indenunder når vejret er mildere. Ventilations muligheder via lynlåse under armene.
Det bringer os til bukser.
Crye Precision G3 All Weather Field Pants
Om forår, efterår og vinter, benytter jeg Crye Precision G3 All Weather Field Pants, med interne knæpuder for at holde mine knæ varme, når jeg kører frem og tilbage på arbejdet på MC.
De er lavet af noget strækbart softshell materiale og varmere og ånder bedre end de udleverede kampbukser.
Når de bliver våde, tørrer de også hurtigere end de udleverede.
De er dyre, men de er det værd. Fik dem stærkt nedsat for 5 år siden fra USA, fortrød jeg ikke købte flere par dengang.
Arcteryx LEAF Combat Jacket og Atom LT jakke kombineret med Crye Precision G3 All Weather Field Pants er mit daglige go-to påklædning når det ikke er 15+ grader og ned til lidt under 0 grader.
Så den røde tråd her er strækbart softshell materiale, som yderpåklædning, når det ikke er døgnregn, merino og fiber jakke til isolering, Goretex som yderlag til lortevejr.
Lad os se hvad den Nordic Combat Uniform afprøvning ender med.
Jeg har store håb til, at det lykkedes at finde frem til noget, som virker effektivt og er tidssvarende med hensyn til at benytte forskellige lag i forhold til opgaven og ikke bare ende med 7 lag på lag af dårlige materialer, for at være halv våd og rystende af kulde.
Det udleveret Aclima, hvad indebære dette? er det fra deres WarmWool eller Hot serie ?
Er det et komplet sæt som det kedelige og kolde udleveret sandfarvet?
Jeg ved ikke om de harmonerer med deres civile tøjlinie. Der står Military Flame Retardant på de mærker som bukserne havde med. Og Aclima på den på trøjen.
Jeg sider som kører på en GD (den forrude) og hader at fryse, ikke verdens smarteste kombi.
Jeg har lavet et lille forsøg i vinteren 19/20 med følgende sæt (indefra ud)
– Langt undertøj.
– Gamle tysk køredragt.
– Vinter sokker fra biltema (der faktisk er varme og slidstærke!)
– Kampbukser med indstillelige knæpuder (clawgear raider)
– Kampjakke (udleveret).
– Regentøj (udleveret).
– Warmpeace skip til hovedet
(og NEJ, man kan ikke havde for mange af dem! Jeg har konsekvent i jakken, bukser og i kampvest!)
Selv om det lyder voldsomt med så mange lag, har jeg dog stadig oplevet at chillfaktoren stadig kan hive varmen fra mig (og så kold var den sidste vinter faktisk ikke).
Jeg har derfor købt en Snugpak i starten af febuar efter anbefaling fra min KC der bruger den under kampjakken (SJ3).
Jeg valgte dog en SJ6 (-5/10 grader) i Lage og den passer perfekt udover kampjakken.
Er det sygt at side i start Maj og glæde sig til frost?
Jeg vender tilbage med en melding……….
Jeg har selv kørt åben SPJ GD i 8-10 år (inkl. udsendelser) og ville personligt droppe køredragten og kampjakken. Gå til merino uld undertøj, fiberjakke (Snugpak, Arecteryx etc. med regntøjet udover.
Om vinteren anskaffe nogle fiber bukser ala Arcteryx LEAF Atom pants, til at have på indenunder. Hvis isoleringen skal virker skal det tættere på kroppen end udover jakken og bukserne. Der skal indenunder og ikke komprimeres af en kampjakke.
Tak for dit svar tidliger.
Det gav nogle gode tanker.
Så har vi fået lidt efterår og mens vi venter på frosten så har jeg droppet den tysk køredragt, (den blev simpelhen for upraktisk).
Jeg har dog leget med symaskinen og i bedste frankenstein stil, sat en foræret MONTANE jakke sammen med en Multicam.
Det virker ufatteligt godt.
Så sættet er nu:
– Langt undertøj (merino uld efter din anbefaling)
– Warmpeace.
– Kampbukser (stadig clawgear selv om der er andet ønske nu)
– Selv sammensyet Montane jakke.
– Regentøj (udleveret).
– Warmpeace skip
Snugpakén passer heldigvis til at komme udover Montane jakken, men hvis det behov kommer er vi nok i en isvinter også er jeg nok dødennær.
Den er med som backup.