Da jeg tog til USA i September 2004, var mit første stoppested Florida, hvor Heckler og Koch International Training Division (H&K ITD) afholdt 2 ugers livvagts kursus.

Det foregik på Lakeland Police Training Area i Lakeland imellem Tampa og Orlando. Trænings området var hovedsædet for deres SWAT trænings team og dem så vi en del til i de to uger.

Den første uge var temaet på kurset ”Våben deployering under operativ kørsel”. Det var delt op i to dele, som blev integreret efterhånden som tiden skred frem.

Første del var kørsels teknikker, kortege kørsel, undvigemanøvrer, defensiv kørsel samt offensiv kørsel, hvor man brød blokader og skubbede andre biler af vejen.

Og så var der anden del, som var fokuseret på våbenbetjening og skydning i forbindelse med brug af køretøjer.

Så vi skød en del med USP pistol og MP5 maskinpistol, både stående, knælende, liggende i mærkelige skydestillinger på jorden, gående, løbende og så videre på skydebaner.

Men også inde fra biler, som holdt stille, ud igennem forruden og side ruderne på biler, imens disse var lukkede, så man kunne se hvordan kuglerne opførte sig, når de først skulle trænge igennem glasset, samt fra kørende biler også.

Det var et rimeligt godt kursus, i den forstand, at jeg lærte en masse og så var det også sjovt samtidigt.

Når vi efter endt kursusdag var færdige og kørte tilbage til hotellet, så øvede jeg kørsels formationer med et amerikansk SOCOM team fra Fort Bragg, som også var på kurset og de boede på samme hotel som mig. Man skal suge alt til sig og udnytte enhver lejlighed for at repetere hvad man lærer og de havde samme indstilling, så dem kom jeg godt ud af det med. De var fra en kommunikationsenhed, som støtter special styrkerne, når de er i kamp og dette kursus var en del af deres forberedelse til en udsendelse til Afghanistan senere på året.

Ugen efter, var det så selve livvagts tjenesten, som man gik i dybden i.

En fra mit kompagni i Oksbøl, MS, havde også fået tilladelse til at tage på kurset, så han kom derover i weekenden inden vi begyndte på livvagts delen. Jeg hentede ham i Tampa Airport om lørdagen og kurset startede om mandagen.

I uge to var der også noget kørsel og under en af manøvrerne rullede en af bilerne rundt på taget med fire elever inde i den.

På daværende tidspunkt sad vi andre i klasselokalet og havde noget teori og lige pludseligt kom en af instruktørerne ind og sagde: ”Ring 911, de er lige rullet rundt med en Surburban”

Vi gik allesammen udenfor, for at se hvad der var sket. Da jeg så at den lå på taget og der stod en masse personer rundt om den, besluttede jeg mig for at tage et nærmere kig på sagerne og MS og jeg satte i luntetrav kurs imod bilen.

Jeg havde i min tid i Hæren været på en del uddannelse indenfor førstehjælp og i den forbindelse også været i ambulance praktik i Ålborg, hvor vi var til en del trafik ulykker, samt haft noget skadestue tjeneste i Viborg inden nogle udsendelser, så jeg ville lige se om jeg evt. kunne hjælpe til, hvis der var behov for det.

Da vi kom hen til bilen stod alle SWAT folkene, cirka 20 stk, rundt om den og kiggede på den hjælpeløst.

En af dem råbte: ”Er der en EMT til stede?”

Jeg sagde at ”Jeg er Combat Medic, hvad er problemet?

Han sagde så, at der var en person, som sad fast inde i bilen.

Ok, jeg gik helt hen til bilen, lagde mig ned og kiggede ind igennem førerens vindue. Hele toppen af vinduesrammen var trykket voldsomt ned og føreren sad stadigt fastspændt i sin sele. Hans hoved var i klemme imellem vinduesrammen og hans højre skulder, som med hele hans kropsvægt pressede hans hoved ind i skulderen, da kroppen stadigt var spændt fast i selen og tyngdekraften trak kroppen nedad.

Han var bevidstløst og træk ikke vejret. Jeg kunne ikke komme til at frigøre hans sele. Der var blod overalt på hans overkrop, vinduesrammen og hans ansigt.

Jeg rejste mig op og sagde, ”Vi skal have vendt bilen nu med det samme, han er bevidstløs og ved at blive kvalt.”

Så skal jeg lige love for at de store SWAT gutter kom i aktion. 1000 watt i armene og ingen lys i pæren.

I løbet af 10 sekunder havde de fået vendt bilen op på siden, imens jeg forsøgte at stabilisere hans hals og nakke så godt jeg kunne. MS og en af SWAT gutterne støttede så mig imens. Da den lå på siden blev hans luftvej åben og han begyndte at trække vejret igen. Jeg sagde, de skulle holde bilen der og få en ind under ham til at støtte, så vi kunne løsne hans sikkerhedssele og få ham ud.

Et par af gutterne fra SOCOM enheden kravlede ind igennem det bagerste vindue og støttede ham og løsnede hans sele og vi fik ham ud, alt imens jeg støttede hans hals og nakke, så godt som muligt.

Da vi fik ham udenfor, kom han til bevidsthed efter lidt tid. Det første han gjorde var, at brække sig ud over mig.

Han havde ikke andre skader udover hans hoved, men det var også slemt nok. Der var en del blod oppe i håret, som rendte ned over hans ansigt og diverse små skrammer og rifter, som også lækkede blod. Jeg koncentrerede mig om at lave en hurtigt primær undersøgelse af skadeomfanget. Da han lige havde brækket sig udover mig, mistænkte jeg ham for at have fået en meget svær hjernerystelse, som det absolutte minimum og evt. kraniebrud. Men hans øjne og pupiller reagerede normalt og var ens i størrelse.

Efter et minuts tid mere blev han urolig og ville ikke ligge eller sidde ned, han ville op og gå rundt og begyndte at blive kombativ. Han begyndte at råbe, at hans hoved gjorde ondt. Og da jeg kunne se, at hele hans bevægelses apparat fungerede optimalt, altså intet brækket, så koncentrerede vi os om at holde ham i ro, så han ikke gjorde mere skade på sig selv og efter et par minutter ankom ambulancen og vi fik ham overdraget til dem, med et hurtigt referat af episoden og hans symptomer, samt vores handlinger og de tog afsted til hospitalet med ham.

Efter ambulancen var kørt, gik jeg rundt til de 3 andre, som havde været passagerer i bilen, for at høre hvordan de havde det?

Jo de var lidt rystede, men var egentligt ok. En af dem sagde til mig, at jeg nok lige skulle gå ind og blive vasket. Jeg kiggede ned af mig selv, jeg var bogstaveligt talt smurt ind fra top til tå i blod og bræk. Bukser, polo trøje, sko, arme, hoved, blod og bræk overalt. Det havde jeg overhovedet ikke skænket en tanke, men amerikanerne er så bange for kropsvæsker at de knapt nok tør kysse konen godnat når de putter sig i seng om aftenen. Så jeg gik tilbage til bygningen og vaskede alt hans blod og bræk af mig. Heldigvis havde jeg et sæt skifte tøj med i udlejningsbilen, så jeg kom hurtigt til at se civiliseret ud igen.

Vi havde en hurtig debrief bagefter med alle kursisterne, men de som virkede mest rystet, var instruktørerne…

Men i et land hvor alle sagsøger alle, så kan jeg da også forstå, at der var grund til bekymring. Som det viste sig senere, så var denne træningsulykke den direkte årsag til at H&K ITD skar alle de kurser væk fra deres kursus oversigt fremover, som ikke kun udelukkende omhandlede uddannelse på deres våben.

En anden ting med Amerikanernes og deres angst for at blive sagsøgt, som slog mig var, at alle de 20 SWAT gutter, som stod rundt om bilen, var uddannet i udviddet førstehjælp igennem deres job, først under uddannelsen til at blive politibetjent og derefter under uddannelsen til at blive en del af deres SWAT enhed, men nok af frygt for at blive sagsøgt hvis de gjorde noget forkert, stod de bare tilbage og ventede på, at der kom en, som ville tage ansvaret, så de ikke behøvede at tage det.

De personer var så åbenbart MS og jeg, da vi i Danmark har den forpligtelse, at hvis man er førstehjælps uddannet, så skal man hjælpe og kan blive sagsøgt, hvis vi ikke gør det, men ikke straffet hvis vi gør vores bedste, selvom vi måske gør noget forkert. Amerikanerne er underlige nogle gange.

Det viste sig, at han kom ind på intensiv hvor han lå i en 3 dages tid, hvorefter han blev flyttet til en almindelig stue. Han blev udskrevet efter en uge. Han havde fået et åbent kranie brud og var kommet sig uden mén og var tilbage på jobbet ved Wackenhut Security et par måneder senere, fik jeg at vide efter jeg var kommet hjem.

Ugen endte med nogle øvelser ude i byen, hvor vi eskorterede nogle folk rundt og der blev udført nogle angreb imod os, som vi så skulle reagere på. Det gik fint nok.

Efter vores uger i Lakeland, tog MS hjem og jeg fortsatte til Memphis i Tennesee, hvor jeg skulle på et kursus ved TEES. TEES stod for Tactical Explosive Entry School.